Cliff: Sangene er også i min jukebox

Album nummer 100 fra den britiske veteran består af rock'n'roll-kendinge fra 50'erne

Cliff: - Pladeselskabet har bedt om en 'vol. 2'.
Cliff: - Pladeselskabet har bedt om en 'vol. 2'.

55 år på scenen og 100 album i bagagen. Eller godt to om året.

Det er kort fortalt historien om britisk popmusiks længst varende succes. Cliff Richard, 73 år, markerer 100 plade-jubilæet ved at gå tilbage til udgangspunktet - de gamle rock 'n' roll-sange, han lyttede til først gang som ung mand i 50'erne.

'The fabulous Rock 'n' Roll Songbook' hedder album nummer 100 fra Cliff, hvor han synger Elvis-sange, Buddy Holly, Everly Brothers, Chuck Berry, Little Richard - og Roy Hamilton, som står bag det måske eneste ikke så kendte nummer, 'Don't Let Go'.

Se også: Veteran rocker Danmark igen



Se også: Utrættelige Cliff Richard udgiver album nummer 100



Se også: Før Cliff Richard blev fesen

- Alle sangene på pladen købte jeg, da jeg var ung, og mange af dem har jeg stadig på min jukebox, fortæller Cliff til Ekstra Bladet.

Totalt tilpas
Tirsdag og lidt af onsdagen er han i København for at snakke med pressen om pladen og de fire koncerter i København, Aalborg, Herning og Odense, som han gennemfører til maj, og der vil være otte af sangene fra den nye plade på koncert-repertoiret, fastslår han.

 

- Det var det letteste album, jeg nogensinde har lavet. Jeg var totalt tilpas med at indspille sangene, siger han.

- Var det et gammelt ønske for dig at gå tilbage til de sange?

- Oh, yes! I nogle år har jeg tænkt på det. Vores industri er meget forandret. Vi sælger ikke så mange plader længere. Før solgte vi milliarder af plader, nu er det kun millioner. Og jeg er ikke længere én af dem, der sælger millioner.

- Så nu laver jeg projekter, f.eks. duet-albummet med folk som Lulu, Olivia Newton-John og Elton John. Folk kender partnerne og bliver så måske interesseret i at høre mig synge med dem.

Overvejer en Vol. 2
- På samme måde med den her plade. Velkendte numre, og mange har ligefrem originalerne stående. Så de køber pladen for at høre mig synge dem, og faktisk sælger den så godt, at mit pladeselskab for to dage siden, skrev til mig og bad mig overveje at lave en 'vol. 2'.

- Så det gør du?

- Måske kunne man også gå gennem årtierne. Finde gode rock-sange fra hver periode. 'I Saw her Standing There' med Beatles er et oplagt bud på en sang fra 60'erne. Og der er masser af andre, siger Cliff.

0 kommentarer
Vis kommentarer