Robbie synger duet med 80'er-ikon i tourbus

Kim Wilde har indsendt et bidrag til Telenors julekonkurrence, hvor man skal synge duet med den evige drengerøv

Kim Wilde har deltaget i Telenors konkurrence, hvor man kan synge duet med Robbie Williams. (Foto: All Over)
Kim Wilde har deltaget i Telenors konkurrence, hvor man kan synge duet med Robbie Williams. (Foto: All Over)

Det var en noget overrasket marketings- og kommunikationschef, der forleden mødte på arbejde ved Telenor.

I et stykke tid har teleselskabet kørt en kampagne, hvor helt normale mennesker uden en større musikkarriere bag sig kan synge duet med selveste Robbie Williams - godt nok ikke sådan ansigt-til-ansigt i et studie, men ved at man indsender en video med sin del af 'Dream a little dream', som så klippes sammen med Robbies del af sangen.

Se også: Kim Wilde er vild med Rihanna

Og blandt de mange ret danske navne som Henriette, Lars og Pia lå pludselig et bidrag fra Kim Wilde - og ja, dén Kim Wilde. Hende der tilbage i 80'erne megahittede med sangen 'Kids in America'.

- Vi var vildt overraskede, men vi synes selvfølgelig, at det er super sjovt, siger marketings- og kommunikationschef ved Telenor, Michael Gamst, til Ekstra Bladet.

Se også: Robbie: Der er lort på hummerne i Danmark

Kim Wilde optog sit bidrag til konkurrencen, hvor man blandt andet kan vinde billetter til en Robbie-koncert, siddende i sin tourbus et sted i Tyskland.

- Så vidt vi ved, er det Kims Wildes pladeselskab, der har opfordret hende til at deltage som en hyggelig julehilsen, siger Michael Gamst.

Se også: Robbie: Jay-Z vil sutte den af på mig

De andre deltagere i konkurrencen skal dog ikke frygte, at den 53-årige engelske sangerinde løber af med alle koncertbilletterne. Hun kan nemlig slet ikke vinde konkurrencen.

- Kim Wilde synger ikke hele sangen, og hun er ikke dansk, så derfor kan hun ikke vinde. Men det er jo også sjovest, hvis en fan vinder, siger Michael Gamst.

Se også: Kim Wilde sviner Elton



Robbie Williams har udgivet albummet 'Swings both ways', hvor han synger nummeret 'Dream a little dream' med Lily Allen - nu har også Kim Wilde lavet duetten med ham. (Foto: AP)
Robbie Williams har udgivet albummet 'Swings both ways', hvor han synger nummeret 'Dream a little dream' med Lily Allen - nu har også Kim Wilde lavet duetten med ham. (Foto: AP)


80'er-sangerinden er i øvrigt ikke den eneste fra udlandet, der har fundet vej til den danske sangkonkurrence. Af grunde som Telenor ikke kender, har mange russere for eksempel deltaget, ligesom en ukrainsk reality-stjerne, der blandt andet har deltaget i 'Ukraine's Got Talent', har indsendt sit bidrag til en duet med Robbie Williams.

Du kan se Robbie Williams og Kim Wildes duet af 'Dream a little dream' her.

Vil du også se den ukrainske reality-stjerne, kan du klikke her.

Se også: Robbie giver dansk ekstrakoncert



Se også: Robbie Williams har ondt af ekskæreste

1 af 2 Kim Wilde er blevet 53, men har stadig godt gang i karrieren. Her synger hun til en koncert i London den 3. december i år. (Foto: All Over)
2 af 2 Kim Wilde har deltaget i Telenors konkurrence, hvor man kan synge duet med Robbie Williams. (Foto: All Over)
0 kommentarer
Vis kommentarer