Queen-guitarist frygter at være ramt af kræft

Brian May gennemgår i øjeblikket utallige undersøgelser. Han frygter for kræft

Brian May frygter, at han er ramt af kræft. (Foto: AP)
Brian May frygter, at han er ramt af kræft. (Foto: AP)

Det nye år kan blive et skæbnesvangert år for Queen-guitaristen Brian May.

I øjeblikket gennemgår May nemlig en række prøver, som skal afsløre, om han har kræft. Det fremgår af et indlæg på musikerens egen hjemmeside, skriver billboard.com.

Queen-guitarist med vuvuzela spolerer stor grævlingejagt

Brian May afslører, at han har fået taget et utal af prøver, blandt andet blodprøver, ultralydskanning og en masse andre skanninger efter at have haft så alvorlige rygsmerter, at han havde svært ved at stå oprejst.

- Jeg har set så mange af mine kære venner kæmpe mod det, og min far tabte sin kamp i en alder af 66 år, præcis som jeg er nu, skrev Brian May, da han fandt ud af, at han måske har kræft.

Queen-guitaristen har senere fortalt, at prøverne viste afvigelser i knoglerne, men at der endnu ikke er blevet fundet cancer.

Brian May: Jeg skylder en omgang, Danmark



Queen dengang gruppen stadig var fuldtallig. Fra venstre er det Roger Taylor, Brian May, Freddie Mercury og John Deacon. (Foto: PA Photos)
Queen dengang gruppen stadig var fuldtallig. Fra venstre er det Roger Taylor, Brian May, Freddie Mercury og John Deacon. (Foto: PA Photos)


Kort før nytår takkede Brian May sine fans på hjemmesiden.

- Jeg har været overvældet af de fantastiske beskeder, I har sendt mig, siden jeg skrev om mit helbred. Jeg vidste ikke, at I bakkede så meget op omkring mig. Det er dejligt at vide, og jeg kan ikke takke jer nok. Det får mig til at smile, skrev Queen-medlemmet.

Brian May skriver desuden, at specialisterne har givet ham lov til at være optimistisk, ligesom hans læge regner med, at hvis der bliver fundet kræft, så vil den være mulig at behandle.

Nyt Queen-album med Freddie Mercury