Det er nu officielt bekræftet, at de to overlevende Beatler, Paul McCartney og Ringo Starr, vil arbejde sammen i forbindelse med en tv-special, der hylder 50 året for Beatles første optræden i USA på 'The Ed SullivanShow'.
TV-dokumentaren med titlen 'The Night that Changed America: A salute to The Beatles' optages den 27. januar, dagen efter Grammy-uddelingen i the Staples Center i Los Angeles.
Her vil de to Beatler på gruppen vegne modtage en fortjenst-pris for 'livslang' bidrag til populær-musikken. Ringo Starr modtager også en tilsvarende pris som solist - Paul McCartney har allerede en.
McCartney er desuden nomineret i to kategorier, for bedste rocksang, 'Cut Some Track, i samarbejde med Dave Grohl og Krist Novoselic, og for bedste 'musikfilm'' med hans 'Live Kisses'-DVD.
Beatles-stjerne hungrer efter succesDa Beatles erobrede Amerika
Femte Beatle stjerne i ny tegneserie
Det vides dog endnu ikke, om Ringo og Paul vil spille sammen på Grammy-aftenen - men man har jo lov at håbe.
Dagen efter optages tv-dokumentaren, der byder på Beatles-musik udført af bl.a. Eurytmics og John Mayer.
Programmet vil blive vist på ameriansk tv den 9. februar - 50 års dagen for Ed Sullivan-programmet.