Rock-enke genopliver grungeband

Hole er begyndt at øve igen, bekræfter Kurt Cobains enke, Courtney Love

Courtney Love har haft svigtende held i front for Hole gennem årene. (Foto: AP)
Courtney Love har haft svigtende held i front for Hole gennem årene. (Foto: AP)

De seneste mange år har hun været mest kendt for sine bramfrie udtalelser, sin skandaløse opførsel og sin hang til plastikkirurgi.

Men nu er den tidligere fru Kurt Cobain tilbage, hvor hun oprindeligt gjorde sit gennembrud - nemlig i musikken. I hvert fald er hun tilbage i folden med kollegerne fra gruppen Hole.

Se også: Nye fotos dukker op i mysteriet om Kurt Cobains død

Bandet er nemlig begyndt at øve sammen igen. Det bekræfter sangerinden i et interview med magasinet The Quietus.

Det er Hole i sin oprindelige opsætning, som har valgt endnu engang at finde sammen i øvelokalet, fortæller sangerinden.

- Jeg er begyndt at spille sammen med Patty, Melissa og Eric, bare for at se, hvordan det var, siger sangerinden til The Quietus og fortsætter:

- Vi har allerede spillet sammen tre eller fire gange i den forgangne uge, siger hun.

Se også: Courtney: Ansigtsløftet som 35-årig

Ifølge Billboard er bandet i gang med at øve nyt materiale.

Hole, der består af Courtney Love, Melissa Auf Der Mar, Eric Erlandsson og Patty Schemel, blev dannet i 1989 og gik i opløsning i 2002.

Bandets andet album fra 1994 'Live Through This', som udkom blot fire dage efter liget af Loves berømte ægtemand, Kurt Cobain, blev fundet, er bandets absolut største succes.

Albummet er blandt andet inkluderet i musikmagasinet Rolling Stones' liste over de 500 bedste plader nogensinde, ligesom musikmagasinet NME har kåret albummet som musikhistoriens 84. bedste album.

Se også: Courtney giver den som Cabaret-Liza

1 af 2 Courtney Love genopliver Hole. (Foto: All Over)
2 af 2 Courtney Love har haft svigtende held i front for Hole gennem årene. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer