Rockstjernekrig: Røvhul mod røvhul

Bataljen mellem kollegerne Jack White og The Black Keys fortsætter med mere mundlort

Pladeaktuelle Jack White under en koncertoptræden i København. (Foto: Miriam Dalsgaard)
Pladeaktuelle Jack White under en koncertoptræden i København. (Foto: Miriam Dalsgaard)

Nashville er åbenbart ikke stor nok til både Jack White og The Black Keys.

Musikbyens to måske mest feterede og populære rocknavne sviner i hvert fald hinanden grundigt til.

Se også: Feinschmecker uden smæk på

Sidste sommer kaldte Jack White såmænd The Black Keys’ frontmand Dan Auerbach ’et røvhul’ i en harmdirrende privat email, som sladdersitet TMZ offentliggjorde.

Jack White påstod endvidere, at Dan Auerbach kopierede ham.

Nu svarer The Black Keys igen i magasinet Rolling Stone, hvor duoens trommeslager, Patrick Carney, minsandten udtaler, at Jack White ’lyder som et røvhul’.

Og så står den vel nogenlunde uafgjort.

Se også: Rockorkan i sidevind

’Røvhullerne’ har desuden det tilfælles, at de er albumaktuelle.

The Black Keys udsendte ’Turn Blue’ for nyligt, mens Jack White slipper ‘Lazaretto’ mandag 9. juni.

1 af 2 The Black Keys består af Patrick Carney (til venstre) og Dan Auerbach. (Foto: Danny Clinch)
2 af 2 Pladeaktuelle Jack White under en koncertoptræden i København. (Foto: Miriam Dalsgaard)
0 kommentarer
Vis kommentarer