Her er storfavoritterne til Grammy Awards

Jay-Z ser ud til at løbe med flest priser i aften, men også et par danske navne har mulighed for at få en Grammy med hjem

Jay-Z er nomineret i hele ni kategorier til Grammy Awards i aften. (Foto: AP)
Jay-Z er nomineret i hele ni kategorier til Grammy Awards i aften. (Foto: AP)

Vejrudsigten byder formentligt på prisregn for musikerne Jay-Z, Pharrell Williams, Kendrick Lamar, Justin Timberlake og Macklemore & Lewis i aften.

De er nemlig alle nomineret i mindst syv priskategorier til aftenens Grammy Awards, der foregår i Staples Center i amerikanske Los Angeles.

Jay Z skal være agent for kendis-børn

Jay-Z lægger sig helt i front med hele ni nomineringer og er dermed den kunstner, der flest gange skal nævnes, når der bliver sagt 'og de nominerede er...'.

Også flere danske navne har muligheder for at løbe af med en Grammy Award i aften.

På rocksiden er Volbeat nomineret i kategorien 'Best Metal Performance' for deres sang 'Room 24' med gæstevokal af King Diamond.

Volbeat-Michael dropper Grammy

Den danske rapgruppe Suspekt er også med i det fine Grammy-felt. Gruppen fra Albertslund er med-nomineret i kategorien 'Album of the Year', idet de medvirker på den amerikanske rapper Kendrick Lamars udspil "Good Kid, M.A.A.D City".

I den klassiske afdeling er der også dansk deltagelse, skriver musikeren.dk.

Det drejer det sig om to udgivelser fra det danske pladeselskab Dacapo Records, der er med i opløbet om hele tre priser.

Vagn Holmboes 'Koncerter' er nomineret i kategorien 'Best Classical Compendium' og Magnus Lindberg: EXPO, Piano Concerto No. 2, Al largo er nomineret for 'Best contemporary classical composition' og 'Best classical instrumental solo'.

Daft Punk fyrer den af sammen med Stevie Wonder

Ud over at der skal uddeles et væld af priser på den vigtigste aften i den amerikanske musikindusti, bliver der også vanen tro budt på en ren gavebod af optrædener, hvor store navne går på scenen sammen.

For eksempel vil de franske elektro-drenge fra Daft Punk spille deres superhit 'Get Lucky' samme med guitaristen Nile Rodgers og sangeren Pharrell Williams i en speciel version, hvor de på scenen får selskab af Stevie Wonder, gulddrengen Jay-Z forventes at optræde sammen med sin kone, Beyoncé, og Madonna har fortalt, at hun skal spille sammen med Macklemore & Ryan Lewis.

Og som noget helt særligt spiller Beatlerne Sir Paul McCartney og Ringo Starr også i aften.

Beatler optræder sammen igen

Queens of the Stone Age har fået til opgave at lukke showet sammen med Nine Inch Nails, Dave Grohl fra Foo Fighters og Lindsey Buckingham fra Fleetwood Mac.