Den amerikanske guitarist Jeff Hanneman fra det skelsættende metalband Slayer døde torsdag i Californien. Han blev 49 år, skriver bandet på dets hjemmeside.
- Hanneman var indlagt på et hospital, da han blev ramt af leversvigt, lyder det.
Guitaristen var i begyndelsen af 1980'erne med til et grundlægge det band, som blev en af de helt store grupper på den brølende heavy-rockscene.
Slayer skambankede Megadeth i AarhusSlayer blev sammen med Anthrax, Megadeth og Metallica kendt som 'The Big Four' inden for thrash-metal-genren. Denne særlige type af heavy metal er kendetegnet ved et meget højt tempo, aggression og mørke tekster om blandt andet satanisme, krig og seriemord.
Som sangskriver er Hanneman bedst kendt for numre som 'Raining Blood' og 'Angel of Death' fra Slayers album fra 1986 'Reign in Blood', der betegnes som en milepæl i metalgenren.
Hanneman blev i 2011 bidt af en edderkop, hvilket medvirkede en sjælden bakterieinfektion, der ødelægger muskelvæv og hud. På grund af lidelsen holdt guitaristen pause fra Slayer, da han døde. Det er ikke oplyst, om hans leversvigt er relateret til infektionen.
Metalstjerne tæt på amputeringHanneman efterlader sig kone og tre søskende.