Texaner gav Keith Richards baghjul

Den nye blues-helt, Gary Clark Jr., giver koncert i Store Vega til juli

Gary Clark Jr. (th) på scenen med Rolling Stones og John Mayer. (AP Photo)
Gary Clark Jr. (th) på scenen med Rolling Stones og John Mayer. (AP Photo)

Texas har produceret sin del af store blues-guitarister. Bare for en ordens skyld kan man nævne brødrene Stevie Ray og Jimmy Vaughan, Freddie King, T-Bone Walker og ZZ Top-langskægget Billy Gibbons.

Nu gør en ny virtuos sig gældende, 28-årige Gary Clark Jr., som senest lod sig bemærke på Rolling Stones mini jubilæums-turneen før jul, da han indtog scenen sammen med John Mayer og nærmest gav Keith Richards og Ron Wood baghjul i Don Nix-nummeret 'Going Down'.

Se også: Mick Jagger var blot 'a kiss away'

Magasinet Rolling Stone kaldte ham den bedste 'Young Gun' i 2011, og han har også gæste-optrådt med store navne som Eric Clapton og Alicia Keys.

 

Sammen med bl.a. Mick Jagger, B.B. King og Jeff Beck deltog han ligeledes i februar sidste år i den prestigefyldte 'Red, White and Blues'-begivenhed for præsident Barack Obama i Det Hvide Hus.

Koncert flyttet
Lørdag skulle han efter planen have givet sin første koncert i Danmark, men efterspørgslen efter billetter i Lille Vega var så stor, at salen hurtigt blev anset... ja, for lille. Istedet blev koncerten udskudt til 9. juli og så istedet i Store Vega.

Se også: Jagger raser: Privatøkonomi udleveres i skandalebog

Gary Clark Jr. fra Austin, Texas, kommer til landet om nogle måneder med albummet 'Blak and Blu' i rygsækken. Pladen med dens fornyede blues-udtryk, der også består af loops, electronic, skæve beats, et skvæt soul og masser af forvreden guitar, har både vakt begejstring hos anmelderne i de store musik-magasiner og sikret ham et stort publikum.

Gary Clark begyndte allerede at spille guitar som 12-årig, og han vidste, hvad han ville lave i fremtiden, da han fik et eksemplar af først Stevie Ray Vaughans 'Texas Flood' og siden af Jimi Hendrix opsamlings-album 'The Ultimate Experience'.

Fornyer af blues-musik
- De plader talte til mig på en måde, som jeg ikke kan beskrive. Da jeg hørte 'Purple Haze' i hørelefonerne, var jeg solgt, har Gary Clark forklaret bladet Guitar World.

 

Han er dog bevidst om, at blues-musikken ikke bør være en stationær genre. Den kan tåle lidt nyutænkning, og det sørger han så for, kommer til at ske.

Se også: Ronnie Wood gav kokain i barselsgave

- Jeg tager gerne hatten af for folk som B.B. King, T-Bone Walker og Jimi Hendrix. Men jeg er født i 1984. Jeg har også hørt hip hop, R&B og moderne rock i radioen, og det påvirker mine måde at spille på. Holdt jeg mig til et bestemt format, ville jeg føle, at jeg gik glip af noget. Jeg er glad for mit musikalske ståsted, og jeg nyder at være den, jeg er.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Bill Fay: 'Countless Branches' (Dead Oceans-album/Ude 17. januar)
2.The Black Lips: 'Sing in a World That’s Falling Apart' (Fire-album/Ude 24. januar)
3.Oscar Danielson: 'Det här kan bli året som jag faller' (Sif-album/Ude 17. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Efterklang: 'Lyset' (Rumraket-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere