Det rødhårede 1990'er-fænomen, rockstjernen Axl Rose, kan kigge langt efter en mulig erstatningssum i sagen mod spilfirmaet Activision Blizzard.
Dommer i Los Angeles Charles Palmer har nemlig for anden gang afgjort, at søgsmålet er forældet.
Læs også:
Axl og den firkantede vandmelonDen egentlige baggrund for Axl Roses erstatningskrav skal findes tilbage i 2007, hvor spilfirmaet udgav 'Guitar Hero III: Legends of Rock'.
Animeret tegneseriefigur
Her optrådte rockbandets ikoniske lead-guitarist Slash som animeret tegnefilmsfigur på både cover og i selve spillet. Gruppens musik var også med som et af de numre, håbefulde stueguitarister kunne prøve kræfter med.
Men det, mente Rose, havde Activision Blizzard lovet at lade være med. Axl Rose var nemlig ikke interesseret i, at Slash, der forlod bandet i 1996, skulle kædes sammen med rocklegenden igen.
Læs også:
Slash-fans måtte smide tøjet til Axl Roses koncertAxl Rose fik allerede sidste år at vide, at sagen var forældet, men fik dog lov at prøve at føre sagen om kontraktbrud ved retten. Nu har dommeren altså alligevel besluttet, at sagen er for gammel.