Notorisk rockband dropper doping

Euforiserende Primal Scream hævder, at de ikke er 'fucked up' på kommende album

Bobby Gillespie fra pladeaktuelle Primal Scream under en koncert i London i sommeren 2011. (Foto: AP/Joel Ryan)
Bobby Gillespie fra pladeaktuelle Primal Scream under en koncert i London i sommeren 2011. (Foto: AP/Joel Ryan)

Den berygtede og ofte noget udsvævende skotske rockgruppe Primal Scream udsender albummet 'More Light' mandag 6. maj, og i følge bandets frontmand Bobby Gillespie er pladen et resultat af, at medlemmerne ikke tager stoffer på deres gamle dage:

– Ingen er fucked up længere. Tidligere var vi lidt utilregnelige, men nu er vi gode hele tiden, siger sangeren til BBC.

Se også: Skuffende Scream

'More Light' er Primal Screams første album siden udskældte 'Beautiful Future' fra 2008, og pladepausen er dermed den længste i orkesterets karriere, der strækker sig helt tilbage til først i 1980'erne.

Moderne rock'n'roll
De senere år har gruppen turneret med koncerter, hvor de nyfortolkede klassikeren 'Screamadelica' fra 1991, men ifølge Bobby Gillespie er der intet nostalgisk over 'More Light':

– Det er moderne rock'n'roll, forsikrer sangeren.

Se også: Tilbage til fremtiden med Primal Scream

Primal Scream har noget at leve op til, for med førnævnte 'Screamadelica' samt især 'Vanishing Point' og 'Xtrmntr' sendte gruppen fra Glasgow rockmusikken ind i fremtiden og sprængte genrens rammer.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Bill Fay: 'Countless Branches' (Dead Oceans-album/Ude 17. januar)
2.The Black Lips: 'Sing in a World That’s Falling Apart' (Fire-album/Ude 24. januar)
3.Oscar Danielson: 'Det här kan bli året som jag faller' (Sif-album/Ude 17. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Efterklang: 'Lyset' (Rumraket-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere