Rockikoner storsviner hinanden

Gene Simmons fra Kiss og gruppens gamle guitarist Ace Frehley er ikke gode venner

Kiss med Ace Frehley yderst til venstre og Gene Simmons helt til højre i 1999. (Foto: AP)
Kiss med Ace Frehley yderst til venstre og Gene Simmons helt til højre i 1999. (Foto: AP)

Ace Frehley var guitarist i Kiss i glamrockernes storhedstid i 1970’erne og igen omkring årtusindskiftet, men det er han bestemt ikke længere.

Og der er intet, der tyder på, at han vender tilbage.

Se også: Rockstjerne ville begå selvmord

Ace Frehley skændes nemlig offentligt med Kiss’ magtfulde bassist Gene Simmons.

For nyligt blev Gene Simmons spurgt, om der var nogen chance for, at Ace Frehley og trommeslageren Peter Criss ville være med til at gendanne Kiss i originalbesætning, hvis veteranerne blev optaget i Rock & Roll Hall of Fame næste år.

Gene Simmons svarede:

- Nej. Hvor mange chancer får man i livet? De fyre fik tre chancer for at være med i bandet. Tre gange fuckede de det op. Når man har kræft i sit system, så er det bedst at skære det væk hurtigst muligt.

Ace Frehley er selvsagt ikke lykkelig over at blive sammenlignet med cancer:

- Jeg ved ikke, hvad der sker for Gene. I 1970’erne, når jeg gjorde noget dumt, plejede han at sige til mig, at jeg skød mig selv i foden. Han har selv skudt sig i foden i årevis, udtaler guitaristen til en radiostation i New York.

- Gene lever i fortiden. Han er blevet en karikatur af sig selv. Jeg mener, fra starten var hans eneste motivation penge. Fyren har ingen venner, forsætter Ace Frehley om sin gamle kollega.



Kiss, der optrådte i København i juni, har netop færdiggjort en turné i Japan.

1 af 3 Ace Frehley spiller den amerikanske nationalmelodi i Kansas City i 2009. (Foto: AP)
2 af 3 Gene Simmons og Paul Stanley i front for Kiss i København i juni. (Foto: Jesper Mortensen)
3 af 3 Kiss med Ace Frehley yderst til venstre og Gene Simmons helt til højre i 1999. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Terry Allen and The Panhandle Mystery Band: 'Just Like Moby Dick' (Paradise of Bachelors-album/Ude 24. januar)
2.Six Organs of Admittance: 'Companion Rises' (Drag City-album/Ude 21. februar)
3.Pictish Trail: 'Thumb World' (Fire-album/Ude 21. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Efterklang: 'Lyset' (Rumraket-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere