ABBA afslører genforeningsplaner

Når den svenske popgruppe i 2014 fejrer 40 års jubilæum for første hit, kan der blive tale om en genforening

ABBA som de så ud i 1974. (Polfoto)
ABBA som de så ud i 1974. (Polfoto)

Den legendariske svenske popgruppe ABBA overvejer en mulig genforening til næste år, siger Agnetha Fältskog i et interview søndag med den tyske avis Welt am Sonntag.

Til næste år har de fire svenske musikere 40 års jubilæum med deres første hit 'Waterloo', som gav dem en sejr i Eurovision i 1974, og skaffede dem international berømmelse.

ABBA blev efterhånden en af verdens bedst sælgende popgrupper med en stribe af tophits som 'Mamma Mia', 'Dancing Queen' og 'Super Trouper'.

Jubilæet skal markeres
- Selvfølgelig er det noget, vi tænker på. Der er planer om at gøre noget for at markere jubilæet på en måde. Men jeg kan ikke på nuværende tidspunkt sige, hvordan det kommer til at foregå, siger den 63-årige Fältskog til den tyske avis.

Fältskog dannede i 1972 ABBA sammen med guitarist og sangskriver Björn Ulväus, der senere blev hendes mand, samt Benny Andersson og norsk-svenske Anni-Frid Lyngstad.

Gruppens succes ved det europæiske melodi grand prix, Eurovision, kom to år senere i Brighton i England.

Gruppen, hvis sidste album 'The Visitors' udkom i 1982, har solgt flere end 380 millioner plader over hele verden, hvilket gør ABBA til en af historiens mest succesfulde popgrupper.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Bill Fay: 'Countless Branches' (Dead Oceans-album/Ude 17. januar)
2.The Black Lips: 'Sing in a World That’s Falling Apart' (Fire-album/Ude 24. januar)
3.Oscar Danielson: 'Det här kan bli året som jag faller' (Sif-album/Ude 17. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Efterklang: 'Lyset' (Rumraket-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere