Rockturné udsolgt på to minutter

Den debuterende duo Royal Blood er en regulær sensation hjemme i Storbritannien

Mike Kerr i front for de engelske himmelstormere Royal Blood under en koncert i Skotland i juli. (Foto: Polfoto/Photoshot)
Mike Kerr i front for de engelske himmelstormere Royal Blood under en koncert i Skotland i juli. (Foto: Polfoto/Photoshot)

Royal Blood har fået en drømmestart på karrieren.

Rockbandet fra Brighton strøg direkte ind på 1. pladsen af den engelske albumliste med deres selvbetitlede debut i søndags, og i dag blev billetterne så flået væk til duoens efterårsturné i Irland og Storbritannien.

Ifølge det engelske musikmagasin NME tog det blot to minutter, før samtlige tretten koncerter i blandt andet Dublin, Glasgow og London var udsolgt.

- Vi havde slet ikke forestillet os at komme på hitlisterne. Det er svært at regne ud, hvorfor vi har kommerciel succes, og vi undrer os stadig, siger frontmand Mike Kerr til NME.

Også herhjemme har Royal Blood gjort sig bemærket, og deres første plade er således nummer 18 på dagens danske salgsbarometer. Kometerne spillede på sommerens NorthSide Festival i Aarhus.

Royal Blood solgte 66.000 skiver i Storbritannien i første uge, og det forventes, at gruppen forsvarer den absolutte topplacering, når den britiske albumliste opdateres på søndag.

Pladeaktuelle Jack White under en koncertoptræden i København. (Foto: Miriam Dalsgaard) INTL. MusikNYT Rockstjernekrig: Røvhul mod røvhul

Bandet spiller bluesbaseret rock i stil med The Black Keys og Jack White.

0 kommentarer
Vis kommentarer