Ung popstjerne hængte sig

Den amerikanske sangerinde Simone Battle fra pigegruppen G.R.L. blev kun 25

Simone Battle - popstjernen begik selvmord i sin lejlighed i West Hollywood i fredags. (Foto: AP)
Simone Battle - popstjernen begik selvmord i sin lejlighed i West Hollywood i fredags. (Foto: AP)

I fredags blev Simone Battle fundet død i sin lejlighed i West Hollywood.

Nu oplyser en retsmediciner i Los Angeles ifølge amerikanske Billboard, at sangerinden tog livet af sig selv ved hængning.

Simone Battle blev kun 25.

Hendes far Anthony Battle udtaler til amerikanske TMZ, at han er rystet over selvmordet. Ifølge Anthony Battle var der ingen tegn på, at datteren var deprimeret, og de to var i daglig kontakt via SMS.

Den californiske popstjerne var en del af pigegruppen G.R.L., der udsprang af den amerikanske udgave af ’X Factor’ som en ny version af The Pussycat Dolls.

Simone Battle havde Simon Cowell som mentor under ’X Factor’.  

Se også: Popstjerne: Simon Cowell skulle skydes

G.R.L.’s debutsingle ’Ugly Heart’ er i denne uge gået ind som nummer 11 på den britiske hitliste efter at have toppet på en 2. plads i Australien.

I februar medvirkede G.R.L. på Pitbulls hit ’Wild Wild Love’.

Blandt andre Simon Cowell, Cheryl Cole og de resterende medlemmer af G.R.L. har på Twitter udtrykt deres sorg over Simone Battles død.

G.R.L. fortsætter karrieren som kvartet.


Her kan du se G.R.L på den røde løber til Imagine Ball 2014 (Video: Splash)

1 af 3 Simone Battle - californieren startede sin karriere i 2006 som skuespiller og danser. (Foto: AP)
2 af 3 Popgruppen G.R.L. - med Simone Battle yderst til højre - i Los Angeles i juli. (Foto: AP)
3 af 3 Simone Battle - popstjernen begik selvmord i sin lejlighed i West Hollywood i fredags. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer