Den feterede franske flamenco-guitarist Manitas de Plata døde i går på et plejehjem i Montpellier.
Musikeren, der havde tilnavnet ’De små sølvhænder’, blev 93.
I en lang karriere solgte Manitas de Plata ifølge BBC hele 93 millioner plader.
Uden at kunne læse musik mestrede han sit instrument allerede fra barnsben.
Franskmanden, der blev født Ricardo Baliardos i en skurvogn, indspillede sit første album i 1963.
Sammen med Brigitte Bardot, Salvador Dali og Pablo Picasso var han i 1960’erne en del af det hippe miljø ved den franske riviera.
Da Pablo Picasso hørte guitaristen spille, skulle han efter sigende have udbrudt ’den mand er mere værd, end jeg er!’.
Rockpioner og topguitarist er død
Manitas de Plata havde talrige kvindelige bekendtskaber og indrømmede på et tidspunkt, at han ikke havde overblik over, hvor mange børn han var far til.