Beatles en guldgrube for Liverpool

Byens Beatles-industri indtjener hvert år ca. 800 millioner kroner, fastslår universitets-rapport

The Beatles - Liverpools mest berømte sønner. (Allstar Picture Gallery)
The Beatles - Liverpools mest berømte sønner. (Allstar Picture Gallery)

Det er en god forretning for Liverpool, at byen var arnested for verdens største popband nogensinde - The Beatles.

En rapport fra et hold forskere på The University of Liverpool og Liverpool John Moores University fastslår, at The Fab Four hvert år genererer indtægter på 82 millioner pund - ca. 800 millioner kroner - til byen, og økonomien på dette felt stiger hvert år mellem 5 og 15 procent.

Se også: Macca på kærligheds-ferie med fruen

Mere end 2.300 mennesker i byen har job, der er relateret til byens mest berømte sønner, John Lennon, Paul McCartney, George Harrison og Ringo Starr.

For nylig blev denne statue af The Fab Four afsløret i Liverpool. (PA Photos)
For nylig blev denne statue af The Fab Four afsløret i Liverpool. (PA Photos)
 

Vigtig ressource
- Rapporten  fastslår med syvtommersøm vigtigheden af The Beatles som en kulturel og økonomisk ressource for denne byen, siger professor Simeon Yates, der har været leder af forskerholdet, til Liverpool Echo.

Se også: Beatles overgiver sig til streaming: Fra midnat kan du høre dem på Spotify

- Gennem alle de interviews, vi lavede, var der en stærk tro på, at byen gennem sin forbindelse til The Beatles fortsat vil tiltrække besøgende i lang tid fremover.

John Lennon-statue foran the Cavern Pub. (PA Photos)
John Lennon-statue foran the Cavern Pub. (PA Photos)
 

Vagt i gevær
Imidlertid råber Simeon Yates også vagt i gevær.

For at Beatles-fans fortsat skal opleve besøgende i byen som positive, er det afgørende, at standarden på tilbuddene vedblivende har høj kvalitet.

Byens ry vil dale, hvis standarden på service og attraktioner ikke bevares, hedder det.

Se også: Årets julegave: Beatles' musik streames i hele verden

Rapporten er lavet på baggrund af interviews med nøgle-folk i den Beatles-relaterede industri i byen, f.eks. museet The Beatles Story, Cavern City Tours og National Trust, der bestyrer John Lennon og Paul McCartneys fredede barndomshjem.

11 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere