Bed for ham: Hitmager kritisk syg

Den amerikanske sangskriver Mac Davis, der leverede klassiker for Elvis Presley, er indlagt i Nashville

Mac Davis under en hyldestkoncert for Elvis Presley, som indspillede flere af texanerens sange. Foto: Ebet Roberts/Redferns/Getty Images
Mac Davis under en hyldestkoncert for Elvis Presley, som indspillede flere af texanerens sange. Foto: Ebet Roberts/Redferns/Getty Images

Mac Davis er kritisk syg på et hospital i Nashville efter at have gennemgået en hjerteoperation.

På amerikanerens profiler på sociale medier opfordres der til, at man beder for den 78-årige stjerne.

Billboard bringer nyheden.

Mac Davis har en lang karriere bag sig som countrysanger, sangskriver og skuespiller.

Også skuespiller
Texaneren er mest kendt for at skrive klassikeren 'In the Ghetto', som Elvis Presley gjorde til et verdenshit i 1969.

Ikonet indspillede også andre markante sange af Mac Davis som 'Memories', 'Don't Cry Daddy' og 'A Little Less Conversation'.

Elvis Aaron Presley - kulturikonet fra Tupelo, Mississippi ville tidligere i år være fyldt 80. (Foto: Kenny Kjohl) INTL. Album-anm. Suspekt Elvis: Kongens nye klæder

Op gennem 1970'erne opnåede sangskriveren stor succes med en solokarriere, hvor han i 1972 sendte 'Baby, Don't Get Hooked on Me' helt til tops på den amerikanske hitliste Hot 100.

Elvis Presley - stormesteren fra Mississippi sang som en drøm i Nevadas ørken. (Foto: Sony) INTL. Album-anm. Elvis er Kongen: Sådan er det bare

Mac Davis har desuden medvirket i talrige film og tv-serier, og midt i 1970'erne havde han sit eget show på NBC.

Veteranen blev optaget i Nashville Songwriters Hall of Fame i 2000. Han har tillige en stjerne på Hollywood Walk of Fame.