Berømt sangskriver død af hjerteanfald

Amerikaneren Tony Joe White udsendte sit seneste album for bare en måned siden

Tony Joe White blev 75 år. PR Foto
Tony Joe White blev 75 år. PR Foto

Den velansete amerikanske sanger, guitarist og sangskriver Tony Joe White er død af et hjerteanfald.

Tony Joe White døde i sit hjem i Leipers Fork udenfor Nashville og blev 75 år.

- Han var overhovedet ikke syg. Han fik bare et hjerteanfald. Der var ingen smerte, ingen lidelse, siger sønnen, Jody White til avisen Tennessean i hjemstaten Tennessee.

Tony Joe White indspillede mere end 20 album i en karriere, der strakte sig over 50 år. Den seneste og meget roste, 'Bad Moutin'', udkom for bare en måned siden.

Se også: Legendarisk: Farvel til Mr. Rock'n'Roll

Samme dag, albummet udkom 28. september, debuterede han på scenen i countrymusikkens højborg, Grand Ole Opry i Nashville.

Optrædenen endte dog med, at han måtte føres fra scenen i store smerter i sine læg. Det viste sig at stamme fra en diskusprolaps i ryggen, og han så sig nødsaget til at aflyse en turne i Australien i denne måned.

Tony Joe White debuterede i 1968 med albummet 'Black and White', der også indeholdt hans måske mest  kendte sang, 'Polk Salad Annie', som nåede en ottendeplads på den amerikanske hitliste.

Se også: Willie Nelson ser døden i øjnene

Med de helt store
Endnu mere kendt blev den, da selveste Elvis Presley tog den på sit koncert-repertoire i Las Vegas og videre til turnere rundt i landet, og nummeret findes nu på flere live-plader med The King.

Et andet stort hit fra den periode var 'Rainy Night in Georgia', som Brook Benton sang til en fjerdeplads på Billboards Hot 100. Den toppede desuden soul-hitlisten i 1970.

En sand perlerække af berømte musikere indspillede Tony Joe Whites sange.

Tina Turner havde intet mindre end fire af dem på sit 'Foreign Affair'-album fra 1989. Dusty Springfield lavede 'Willie and Laura Mae Jones' på sit mesterværk, 'Dusty in Memphis'.

Ray Charles, Willie Nelson, Eric Clapton, Rod Stewart, Johnny Cash, Tom Jones, Waylon Jennings, Joe Bonamassa og Etta James er andre kunstnere med Tony Joe White-sange i bagagen.

Se også: Bister legende forsumper

- Jeg savner ham allerede. Han var en cowboy til det sidste, også en statsmand, en rigtig americana-original, siger radioværten Jessie Scott.

Tony Joe White efterlader sig konen Leann, børnene Michjelle, Jim Bob og Jody og flere børnebørn.

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Gullo Gullo: 'Raw Moon' (Escho-album/Ude 11. februar)
2.Dawn: 'New Breed' (Local Action-album/Ude 25. januar)
3.Strand of Oaks: 'Eraserland' (Dead Oceans-album/Ude 22. marts)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Radiohead: 'Ill Wind' (XL-single/Ude nu)
2.It Looks Sad: 'Sky Lake' (Tiny Engines-album/Ude nu)
3.Foxwarren: 'Foxwarren' (Anti-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen