Beyoncés album deler anmelderne

Divaen høster ris og ros for 'Lemonade', der giver indblik i ægteskabets genvordigheder

Beyoncé, der optræder i Parken 24. juli, har udgivet album bestående af en filmisk og en musisk del. (Foto: Parkwood)
Beyoncé, der optræder i Parken 24. juli, har udgivet album bestående af en filmisk og en musisk del. (Foto: Parkwood)

Beyoncé, en af musikverdenens største stjerner, og natten til søndag lancerede hun sit nyeste album 'Lemonade'.

Albummet består af en filmisk og en musisk del, der begge kredser omkring ægtemand Jay Z's angivelige utroskab.

Og det er, hvis man skal tro anmelderne, et af de bedste popalbum, der er udgivet de senere år.

- Beyoncé bygger videre på sit forrige album, 'Beyoncé'. Både visuelt og tematisk. Men denne gang giver hun af sig selv og får det til at hænge sammen som et overvældende popværk. Og hun bruger selvbevidst sin platform til at sætte dagsordenen, skriver anmelder Simon Lund i Politiken.

Seks stjerner
Han giver fuldt hus med seks hjerter ud af seks mulige. Især er Simon Lund imponeret over alsidigheden i albummet, som blev udgivet på ægtemandens musiktjeneste, Tidal.

- Ikke kun politisk og personligt, men også musikalsk, træder Beyoncé ud af sin egen tryghedszone med rock, country, calypso og samarbejde med sangskrivere som Ezra Koenig, Father John Misty og James Blake, skriver Simon Lund.

INTL. MusikNYT - 24. apr. 2016 - kl. 10:32 Beyoncé udgiver nyt album

Berlingske giver albummet fem ud af seks stjerner.

- Holder 'Lemonade' som album og film? Dertil må jeg svare et rungende JA. Som album og film er 'Lemonade' det mest omhyggeligt sammensat, varierede og følelsesmæssigt komplekse produkt, Beyoncé hidtil har udgivet, skriver Pernille Smith Larsen i Berlingske.

Klar til at skrige
I BT skriver Henning Høeg, at han aldrig har været den store fan af Beyoncé. Men det har nu med skribentens egne ord ændret sig.

- Nu er jeg ærlig talt klar til at smide samtlige hæmninger over bord, stå i kø i timevis, indløse billet, og så skrige som en 14-årig pige, næste gang Bay-Bay kommer til byen, skriver han.

- Lemonade er nemlig et moderne film- og popmesterværk. Hverken mere eller mindre, skriver Henning Høeg.

Ekstra Bladets Thomas Treo er mindre begejstret for albummet - læs hans anmeldelse her:

Se også: Beyoncé bluffer: Skinnet bedrager

Beyoncé og Jay Z - da alt var fryd og gammen. (Foto: AP)
Beyoncé og Jay Z - da alt var fryd og gammen. (Foto: AP)
 

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Leonard Cohen: 'Thanks for the Dance' (Columbia-album/Ude 22. november)
2.Martin Lind: 'Metanoia' (Hathor-album/Ude 22. november)
3.The Flaming Lips: 'The Soft Bulletin - Live at Red Rocks' (Bella Union-album/Ude 29. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Lucy Dacus: '2019' (Matador-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Vetiver: 'Up on High' (Loose-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere