Bieber-fans lagt for had på nettet

Fire unge piger får skylden for, at en rasende Justin Bieber valgte at afbryde sin koncert

Justin Bieber efterlod en sal fuld af skuffede fans, da han i går aftes valgte at skride fra sin koncert i Oslo efter bare én sang. På en video fra koncerten ses det 21-årige pop-idol i et forsøg på at tørre vand op fra scenen. Pludselig bliver han vred og skælder ud på nogle af sine fans på forreste række.

Blandt disse er fire unge norske piger, som havde glædet sig til en fed aften i selskab med deres idol. I stedet er de nu blevet lagt for had på nettet af andre såkaldte 'Beliebers', som beskylder dem for at have saboteret koncerten.

- Nu bliver vi hængt ud på nettet. Der er mange, som har lagt billeder ud af os og skrevet virkeligt onde ting, og det rammer os hårdt. Vi troede ikke, vi gjorde noget galt, og nu mener alle, at det er vores skyld, at koncerten blev aflyst. Alle hader os, det er helt forfærdeligt, siger en af de fire piger til norske TV2.

- Stop. Glem det. Jeg er færdig, sagde Justin Bieber. Og dét mente han! (Foto: AP) INTL. MusikNYT - 30. okt. 2015 - kl. 07:40 TV: Se rasende Bieber skride fra scenen

Tv-stationen har af hensyn til pigerne valgt ikke at offentliggøre deres navne.

En dansk såkaldt 'belieber' sagde efterfølgende sådan om episoden.

Koncerten skulle have været vist på norsk TV2 den 13. november, og ifølge kommunikationschef Jan-Petter Dahl er man opmærksom på, at de fire piger er i en udsat position og blandt andet har modtaget trusler.

- Vi sørgede for, at de kom godt hjem fra koncerten og har været i dialog med dem siden for at høre, hvordan vi kan hjælpe dem, siger han til Ekstra Bladet.

Se også: Biebers nye stil: I tirsdags skred han også

Han vil ikke kommentere, om pigerne har brug for politibeskyttelse, men siger kort:

- Vi skal tale med pigerne senere for at høre, hvad de har brug for i dag.

Pigerne fra forreste række blev af andre fans udpeget til at være skyld i, at Justin Bieber blev vred og gik sin vej, efter de på facebook beskrev, hvad de havde oplevet.

- Han (Justin Bieber, red.) var virkelig rar i begyndelsen. Men så slog det klik for ham, og han begyndte at råbe. Han kiggede mig i øjnene og begyndte at råbe af mig og sige, at 'hvis du ikke stopper, så går jeg'. Jeg rørte ved ham, men ikke skjorten (som Bieber forsøgte at tørre vandet op med, red.). Jeg troede ikke, han ville blive så gal, fordi vi troede, at han lavede sjov, siger en af pigerne ifølge norsk TV2.

Jan-Petter Dahl opfordrer afsenderne af de hadefulde beskeder til at tænke nøje over, hvad de skriver.

- Den type beskeder, folk skriver på nettet, er ikke acceptable, og vi må bede folk om at besinde sig, siger han.

Coveret til Justin Biebers nye album 'Purpose' er ikke godkendt i flere mellemøstlige lande. (Foto: PR) INTL. MusikNYT - 14. okt. 2015 - kl. 08:27 Topløs Bieber forbudt i Mellemøsten

1 af 2 (Foto: Polfoto)
2 af 2 Fire fans bliver udsat for hårde ord og trusler fra andre Justin Bieber-fans. (Foto: Stella Pictures)
16 kommentarer
Vis kommentarer