Bieber i stormvejr efter Prince-kommentar: 'Respektløst!'

På de sociale medier raser flere over en kommentar, som popidolet har skrevet på Instagram efter Princes død

Fra fans på gaden til Præsident Obama ombord Airforce One: Se hvordan amerikanerne reagerer på musikikonet Princes' død. (Video: AP)

Efter det i går kom frem, at sangeren Prince var fundet død, har flere kendte benyttet lejligheden til at udtrykke deres sorg over tabet af stjernen på de sociale medier.

Ikke alle er dog sluppet lige heldigt fra at kommentere på den triste nyhed.

Da musikeren Andrew Watt som så mange andre postede sin kondolence til Prince på Instagram, kaldte han Prince for 'Den sidste af de største levende artister'.

Det udsagn var popsangeren Justin Bieber dog tilsyneladende ikke helt tilfreds med. I hvert fald skriver han denne kommentar til opslaget:

- Tja ikke den sidste største nulevende artist.

Bieber var en af de første til at kommentere Andrew Watts opslag (Foto: Screenshot)
Bieber var en af de første til at kommentere Andrew Watts opslag (Foto: Screenshot)
 

'Respektløst'
Om Justin Bieber selv har følt sig overset som 'stor nulevende artist', eller om han hentyder til andre artister, har han indtil videre ikke uddybet offentligt. Den korte kommentar har dog allerede affødt mange vrede reaktioner fra folk på både Instagram og Twitter.

- Så du er den sidste store nulevende kunstner? Hold din kæft, skriver en pige på Instagram.

- Nogen er lige død og det her er måden, du viser respekt på? Vis noget respekt, skriver en anden.

- Hvad fanden, Justin, Jeg elsker dig, men det her var respektløst af helvede til. Come on now, lyder det fra Dudley på Twitter.

Andre forsvarer ham dog også.

- Justin Bieber prøvede ikke at være en idiot. Han prøvede bare at forsvare sin generations musikere og sig selv. Der er masser af talentfulde musikere tilbage i verden, skriver en bruger ved navn Christiana på Instagram.

Biebers kommentar IKKE slettet
Flere medier skriver, at Justin Biebers kommentar efterfølgende er blevet slettet, men da Ekstra Bladet tjekker opslaget efter klokken 10 fredag formiddag, er den der endnu.

Justin Bieber selv har over 65 millioner følgere på Instagram, men han følger ikke ret mange selv. Andrew Watt er dog en af de 70 personer, som Justin Bieber følger.

Det er langt fra første gang, at Justin Bieber skaber ravage i medierne. For nyligt rasede flere af hans fans, efter at de havde betalt 10.000 kroner for at møde hans papfigur.

1 af 2 Justin Biebers kommentar kom hurtigt i modvind (Foto: Screenshot)
2 af 2 Mange af Justin Biebers fans er skuffede over ham (Foto: EYEVINE)
103 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Diverse: 'If You're Going to the City: A Tribute to Mose Allison' (Fat Possum-album/Ude 29. november)
2.Six Organs of Admittance: 'Companion Rises' (Drag City-album/Ude 21. februar)
3.The Flaming Lips: 'The Soft Bulletin - Live at Red Rocks' (Bella Union-album/Ude 29. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Lucy Dacus: '2019' (Matador-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Vetiver: 'Up on High' (Loose-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere