Den succesfulde countrysanger Daryle Singletary er død. Han blev blot 46.
Amerikaneren gik uventet bort i går mandag i sit hjem i Lebanon, Tennessee udenfor Nashville. Dødsårsagen er ikke oplyst.
Det skriver Rolling Stone og flere andre internationale musikmedier.
Daryle Singletary var inspireret af countrymusikkens giganter som Merle Haggard, George Jones og Conway Twitty.
Legendes farvel fra gravens rand
Traditionalisten hittede især i sidste halvdel af 1990'erne, hvor han havde 'I Let Her Lie', 'Too Much Fun' og 'Amen Kind of Love' på den amerikanske countryhitlistes Top 5.
Daryle Singletary voksede op med gospelmusik i fødebyen Cairo, Georgia, men flyttede i 1990 til Nashville, og med hjælp fra mentoren Randy Travis gik hans drøm om at blive countrystjerne i opfyldelse, da han debuterede med succes i 1995.
Sangeren havde givet koncerter den forgangne weekend.
Daryle Singletary efterlader sig sin kone og parrets fire børn.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.