Bombeangreb mod børn: Så stor er Grande

Portræt af den populære popstjerne, der er en af verdens mest fulgte på sociale medier

Ariana Grande under en koncert i Californien i fjor - sangerinden fra Florida fylder 24 i juni. Foto: AP
Ariana Grande under en koncert i Californien i fjor - sangerinden fra Florida fylder 24 i juni. Foto: AP

Ariana Grande kalder sin seneste millionsællert ’Dangerous Woman’, men indtil tragedien ved mandagens koncert i Manchester har den unge kvinde haft en ganske ufarlig og pletfri succeskarriere.

Den 23-årige popstjerne fra Florida optrådte for sit kernepublikum af purunge piger - og deres forældre - i Boxen i Herning 12. maj, hvor hun cementerede sit kække, men også ret dydige image under et show, der blev ødelagt af dårlig lyd.

Se også: Diva groft mishandlet i Herning

Forholdene gjorde det svært for de 10.000 fremmødte at nyde sopranens klare stemmepragt, der er Grandes kendetegn og som adskiller hende fra kolleger og konkurrenter som Katy Perry, Nicki Minaj og Taylor Swift.

Grandes vokale formåen er inspireret af Whitney Houston og især Mariah Carey, men modsat sidstnævnte synger naturtalentet med et vist mådehold og uden at kamme over i hysteriske divaanfald.

Amerikanerens højde på blot 155 centimeter står i skærende kontrast til størrelsen på hendes popularitet.

Toppen af poppen
Grandes tre album, ’Yours Truly’ fra 2013, ’My Everything’, der fulgte året efter, og sidste års ’Dangerous Woman’ har alle placeret sig i toppen af salgslisterne i lande som USA, Storbritannien og Danmark.

Sangerinden har samarbejdet med blandt andre Stevie Wonder, Future og John Legend, og hun tog en for amerikanske forhold ganske traditionel vej til poppens stjernehimmel.

Se også: Ariana Grandes fans dræbt: Jeg er knust

Grande, der har italienske rødder, begyndte som barnestjerne på Broadway og slog afgørende igennem i 2009 i rollen som Cat Valentine i tv-serien ’Victorious’, der blev sendt på børnekanalen Nickelodeon.

Hun er nu en af de mest fulgte stjerner på sociale medier, og kun Selena Gomez har flere følgere på Instagram.

I 2016 var Grande blandt de 100 mest indflydelsesrige mennesker i verden ifølge magasinet Time.

Ariana Grande anno 2014. Tidligere på måneden var hun i Danmark for første gang. Foto: AP
Ariana Grande anno 2014. Tidligere på måneden var hun i Danmark for første gang. Foto: AP
 

15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Bonnie 'Prince' Billy: 'I Made a Place' (Domino-album/Ude 15. november)
2.DJ Shadow: 'Our Pathetic Age' (Mass Appeal-album/Ude 15. november)
3.Six Organs of Admittance: 'Companion Rises' (Drag City-album/Ude 21. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.White Denim: 'In Person' (Radio Milk-album/Ude nu)
2.Michael Kiwanuka: 'Kiwanuka' (Polydor-album/Ude nu)
3.Vetiver: 'Up on High' (Loose-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere