Bowie vinder musikpriser et år efter sin død

Ikonet blev tildelt to af de tunge statuetter ved Brit Awards, der fandt sted i London i aftes

David Bowie under en koncert i New York i 2003 - englænderen blev hyldet onsdag aften. Foto: AP
David Bowie under en koncert i New York i 2003 - englænderen blev hyldet onsdag aften. Foto: AP

Nomineringerne var et udstillingsvindue for mangfoldigheden i britisk musik, men i sidste ende var det David Bowie, der dominerede dette års Brit Awards i London onsdag aften.

Godt et år efter sin død blev Bowie således hædret med prisen som årets bedste mandlige britiske solist.

Det skriver BBC

Prisen blev modtaget af den amerikanske skuespiller Michael C. Hall, der takkede for hyldesten.

Se også: Afdød Bowie overøst med priser

- Hvis David Bowie kunne være her i aften, ville han nok ikke have været her alligevel, jokede skuespilleren.

- Når nu han ikke kunne være her, modtager jeg på vegne af hans familie dette testamente over en mand, der kun var begrænset af sin egen grænseløse fantasi.

Bedste britiske album
Den legendariske sanger døde af kræft i januar 2016. Det skete, kun to dage efter at hans sidste album, 'Blackstar', var udkommet.

Også 'Blackstar' blev onsdag aften hyldet med prisen for bedste britiske album i 2016. Dermed blev 'Blackstar' det første David Bowie-album, der vandt en Brit Award.

Se også: Vilde millionbud på Bowies kunst

David Bowie vandt prisen som årets bedste mandlige britiske solist to gange, mens han var i live.

Også en anden britisk sanger, der døde i 2016, blev hyldet ved prisuddelingen. Som en hyldest til George Michael sang Coldplay-forsangeren Chris Martin den afdøde sangers 'A Different Corner'.

Skepta stjal showet
Aftenens anden store vinder blev Rag'n'Bone Man med prisen som musikanmeldernes valg samt prisen som bedste britiske nye kunstner.

Emeli Sandé, der blandt andet er kendt for hittet 'Hurts', vandt prisen som årets bedste kvindelige britiske solist.

Prisen som årets bedste britiske gruppe gik til The 1975. Blandt de nominerede var også Radiohead og Biffy Clyro.

Se også: Radiohead åbner spa på månen

Blandt de forskellige liveoptrædener under prisuddelingen var det den britiske kunstner og sangskriver Skepta, der gjorde det bedst, mener BBC's musikjournalist, Mark Savage.

- Skepta stjal showet med en forrygende præstation af sin single 'Shut Down', skriver han.

Derudover fik stjernen Ed Sheeran selskab af hiphopperen Stormzy på scenen, da han optrådte med sin single 'Shape Of You'.

1 af 2 David Bowie med sin hustru Iman i 2005. Foto: AP
2 af 2 David Bowie under en koncert i New York i 2003 - englænderen blev hyldet onsdag aften. Foto: AP
14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere