Boyband-medlem er syg og rejser hjem

Zayn Malik fra One Direction forlader gruppen på ubestemt tid på grund af stress

Boybandet One Direction - med Zayn Malik yderst til venstre - er i krise. (Foto: Sony)
Boybandet One Direction - med Zayn Malik yderst til venstre - er i krise. (Foto: Sony)

Skrigende piger og forelskede fans får sig et chok, når den populære gruppe One Direction i weekenden fortsætter deres verdensturné i Afrika. Der mangler nemlig en af gruppens medlemmer.

Gruppens næstyngste medlem Zayn Malik er ramt af stress og dropper derfor ud af bandet.

Se også: Tøserne elsker dem stadig

Det skriver magasinet Billboard.

- Zayn har fået stress og flyver tilbage til England for at komme sig. Bandet ønsker ham god bedring og fortsætter deres optrædener i Manilla og Jakarta, siger en repræsentant for bandet til Billboard.

Rygter om utroskab
Det er rygter om utroskab, der har stresset det 22-årige medlem. Han er forlovet med den 21-årige britiske sangerinde Perrie Edwards fra gruppen Little Mix, der ligesom One Direction blev formet i og kendt fra det britiske 'X Factor'.

Men mens det teenage-elskede band var på turné langt fra forlovede Edwards, trykte tabloidaviser flere billeder af Malik og en lyshåret pige, som holdt i hånden. Malik afviser, at han var sammen med pigen, og skrev onsdag aften en kærlighedserklæring til Edwards på Twitter.

Se også: Børnemishandling i Parken

Zayn Malik håber ifølge Billboard på at vende tilbage til bandet inden deres optræden i Sydafrika 28. marts, men indtil videre må de afrikanske fans undvære det femte medlem af den hit-skabende drengeflok.

Boybandet, der blandt andet er kendt for popsangen 'What Makes You Beautiful', kommer ifølge tourplanen til CASA Arena i Horsens 16. juni 2015.

Se også: One Direction til Danmark igen

Se Zayn Maliks kærlighedserklæring til sin forlovede her:

1 af 2 Zayn Malik - yderst til højre - har efterladt bandmedlemmerne i Østen, mens han selv kommer sig i hjemlandet. (Foto: AP)
2 af 2 Boybandet One Direction - med Zayn Malik yderst til venstre - er i krise. (Foto: Sony)
6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Leonard Cohen: 'Thanks for the Dance' (Columbia-album/Ude 22. november)
2.Martin Lind: 'Metanoia' (Hathor-album/Ude 22. november)
3.The Flaming Lips: 'The Soft Bulletin - Live at Red Rocks' (Bella Union-album/Ude 29. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Lucy Dacus: '2019' (Matador-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Vetiver: 'Up on High' (Loose-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere