Britney Spears indstiller karrieren på ubestemt tid

Den 37-årige sangerinde vil nu koncentrere sig om sin fars helbred

Britney Spears har valgt at afbryde sin koncertturné for at være sammen med sin familie. Foto: AP
Britney Spears har valgt at afbryde sin koncertturné for at være sammen med sin familie. Foto: AP

Den amerikanske sangerinde og danser Britney Spears stopper med at optræde og give koncerter på ubestemt tid.

Det fortæller hun på sin hjemmeside.

Spears, der som 17-årig fik sit gennembrud som vovet teenager i superhittene 'Baby one more time' og året efter 'Oops!... I Did it Again', giver sin fars tiltagende udfordringer med helbredet skylden for det pludselige stop.

'På grund af sin fars seneste livstruende problemer med helbredet har hun truffet den beslutning at bruge al sin tid på sin familie og forsøget på at tage sig af sin far', skrives der på hjemmesiden.

- Jeg vil bruge min tid og min energi på at tage mig af min familie. Vi har et ganske særligt forhold til hinanden, og jeg ønsker at være hos min familie i øjeblikket, fuldstændig ligesom de altid har været der for mig, siger Britney Spears.

Britney Spears fortæller selv, at hendes far er alvorligt syg. Foto: Sony Records
Britney Spears fortæller selv, at hendes far er alvorligt syg. Foto: Sony Records
 

- Tak til alle mine fans for jeres fortsatte kærlighed og støtte i denne svære tid. Jeg undskylder for alle de problemer, som dette må forårsage, og jeg ser frem til et tidspunkt, hvor jeg igen kan vende tilbage til scenen og optræde for jer alle, siger Spears videre.

Pausen betyder, at hendes planlagte show i Las Vegas 'Domination' indtil videre ikke bliver til noget.

Showet, som er en efterfølger til Britneys 'Piece of Me', var planlagt til at få premiere 13. februar, og der var annonceret 32 koncerter frem til august i år.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Se Spears i to ups midt på scenen:

UPS! Spears laver en brystsmutter under en koncert!
 

Under en koncert ved Brighton Pride glemte Britney hvor hun var

89 kommentarer
Vis kommentarer