Bruce i biografi: Jeg håndterede skilsmissen rædselsfuldt

Ægteskabet med Julianne Phillips holdt ikke længe - så er det gået bedre med Patti Scialfa

Bruce og Julianne Phillips var kun sammen i et par år. Topfotov
Bruce og Julianne Phillips var kun sammen i et par år. Topfotov

Som 34-årig i starten af 80'erne havde Bruce Springsteen endelig kastet det meste af sin katolske opdragelse af sig. Kødets lyster var ikke længere så skamfulde. Nu skulle de seksuelle fordele ved at være superstjerne udnyttes, skriver han i sin selvbiografi, 'Born to Run', der udkommer i dag, tirsdag.

Men han kunne alligevel ikke helt forlige sig med livet som Cassanova, 'så med undtagelse af sjældne aftener med selskab, vendte jeg tilbage til mine sene bak-kanaler bestående af stegt kylling, fritter, tv, en bog og så i seng... zzzzz.

Istedet ville han giftes, selvom han godt vidste, at han ikke var 'helt egnet til monogamiens begrænsninger'. Ej heller følte han sig dog som libertiner, men et sted midt i mellem, hvor han generelt var trofast, 'men fra tid til anden gjorde brug af det amerikanske militærs 'spørg ikke, forklar ikke'.

Se også: Utroligt: Bossen begik selvmord igen

Julianne Phillips beskrives meget sympatisk i bogen. Foto: All Over
Julianne Phillips beskrives meget sympatisk i bogen. Foto: All Over
 

I Los Angeles mødte han så den 10 år yngre Julianne Phillips, 'en høj, blond, veluddannet, talentfuld, smuk og charmerende' skuespiller, som han friede til efter et halvt år som kærester.

'Det eneste, der gnavede mig, var min viden om, at jeg ikke i nogen af mine andre forhold havde klaret det i mere end to eller tre år. Det plejede at være på det tidspunkt, mit fysiske og følelsesmæssige billede af mig selv blev punkteret, og mine svagheder afsløret'.

Se også: Bossen fylder år!

... men skilsmissen var ikke så pæn. Foto: All Over
... men skilsmissen var ikke så pæn. Foto: All Over
 

Udnytter hun mig?
Bruce fik angstanfald, og tvivlen begyndte at råde.

'Mens vi sad og holdt hinanden i hånden og talte høfligt sammen ved levende lys, begyndte en del af mig at overbevise resten af mig om, at hun bare brugte mig til at fremme sin egen karriere eller til at opnå... et eller andet. Intet kunne have været fjernere fra sandheden. Julianne elskede mig og havde ikke et gran  kynisme eller ondskab i sig. Inderst inde vidste jeg det også godt, men jeg var uden for rækkevidde og ikke længere i stand til at fokusere på sandheden'.

Med hans travle rockstar-liv - ikke gjort mindre hektisk af succesen med albumet 'Born in the U.S.A.' - og hendes spirende skuespiller-karriere, der betød lang tid fra hinanden, var det var det svært at få et egentligt samliv op at stå, og det var nemt at blive fristet til anden side.

Se også: Springsteen i ny bog: Slås med depressioner

The Boos i sit rette element på scenen. Foto: Jyllands Posten
The Boos i sit rette element på scenen. Foto: Jyllands Posten
 

Bruce og Patti Scialfa havde kendt hinanden i næsten 20 år, da det sagde klik. AP Photo
Bruce og Patti Scialfa havde kendt hinanden i næsten 20 år, da det sagde klik. AP Photo
 

Sådan begyndte det
Hun dukkede op i skikkelse af Patti Scialfa - en mangeårig bekendt fra New Jerseys rockscene, som var blevet 'forfremmet' til back up-singer i Springsteens E Street Band.

'Efter i 17 år at være stødt ind i hinanden med ujævne mellemrum, og derefter arbejdet mere eller mindre flirtende i to, indtraf der et øjeblik, hvor jeg betragtede Patti og fik øje på noget andet, noget nyt, noget, jeg havde overset og ikke oplevet før. Som Patti senere udtrykte det, havde jeg altid haft travlt med at 'kigge andre steder hen'. Patti er en klog, sej og stærk kvinde, men hun er også indbegrebet af skrøbelighed, og noget ved den kombination åbnede nye muligheder i mit hjerte. Der er ingen anden som Patti i mit liv. Dermed begyndte det'.

Bruce og Patti flirtede i to år, før det pludselig blev alvor. AP Pghoto
Bruce og Patti flirtede i to år, før det pludselig blev alvor. AP Pghoto
 

Rødhåret revolution
Springsteen blev skilt fra Julianne Phillips (hun fik et anseeligt million-belløb i dollars, summen bliver dog ikke nævnt), men Bruce mener stadig, han håndterede situationen 'rædselsfuldt'.

'Jeg svigtede hende både som ægtemand og partner', skriver Bruce, der bestemt heller ikke er stolt af, at være blevet fotograferet i underbukser på en balkon i Rom med Patti, kort efter separationen.

'Man kom til at såre én, man elskede... punktum'.

Se også: Springsteen hylder død kollega

Kone nummer to, Patti Scialfa, beskriver Springsteen som en rødhåret revolution.

Bruce med sin 'rødhårede revolution'. AP Photo
Bruce med sin 'rødhårede revolution'. AP Photo

Se også: Gense The Boss' højdepunkter fra Horsens

'Når jeg ser på hende, ser og mærker jeg min egen bedre halvdel', og 'af et par enspændere og musikere at være, har vi klaret det ganske godt. Vi var ikke nødvendigvis forudbestemt til at få guldring(e) på, men vi stjal dem ... og låste dem inde'.

7. juni 1991 blev de gift, og 25 år ('i et hundeliv og blandt musikalske parhold er det faktisk i nærheden af 175 år') og tre nu store børn senere fungerer ægteskabet stadig på bedste vis.

'Det er rock'n' roll', mener The Boss.

Coveret til selvbiografien. PR Foto
Coveret til selvbiografien. PR Foto
 

 

'Born to Run' af Bruce Springsteen. 586 sider. 400 kroner. (Politikens Forlag)

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.The Stray Cats: '40' (Surfdog-album/Ude 24. maj)
2.Mdou Moctar: 'Ilana (The Creator)' (Sahel Sounds-album/Ude 29. marts)
3.Sebadoh: 'Act Surprised' (Fire-album/Ude 24. maj)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Lowly: 'Hifalutin' (Bella Union-album/Ude 12. april)
2.Collider: '-><-' (Escho-album/Ude nu)
3.The Entrepreneurs: 'Noise & Romance' (Tambourhinoceros-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen