Bryan Adams: Musikken holder stadig

Den canadiske rocker på vej til Danmark med koncerter baseret på hans 30 år gamle album, 'Reckless'

Bryan Adams siger hallo til de danske fans senere på måneden. (Polfoto)
Bryan Adams siger hallo til de danske fans senere på måneden. (Polfoto)

I 1984 udsendte Bryan Adams sit fjerde album, 'Reckless', der indeholdt kendings-numre som 'Summer of 69', 'Run to You' og 'Somebody'.

Pladen blev hen ad vejen lidt af gennembrud for canadieren, der siden - med indlagte knapt så iøjnefaldende perioder, i hvert fald her til lands - har holdt ham kørende med koncerter og plader til fornøjelse for fan-skaren.

30 års-jubilæet for 'Reckless' markerer Bryan Adams med at tage på turne, hvor hele albummet er på repertoiret og så spædet op med sange fra de efterfølgende album.

Den canadiske rocker har et trofast publikum over det meste af verden. (AP Photo)
Den canadiske rocker har et trofast publikum over det meste af verden. (AP Photo)
 

Men årstallet markeres også med en genudgivelse i de luxe-version af albummet, som Bryan Adams stadig er stolt af.

- Albummet betyder, at den musik, vi kæmpede for at lave for 30 år siden, stadig holder, meddeler han i et interview med Ekstra Bladet i anledning af de kommende tre koncerter i Danmark - den 17. marts i Arena Nord i Frederikshavn, dagen efter i NRGI Arena i Aarhus og endelig i Forum, København, den 19. marts.

Cecilie Thomsen udeladt
Spørgsmål og svar er foretaget via mail, og desværre valgte Bryan Adams helt at overse spørgsmålene, der vedrørte hans 12 år lange forhold til den danske model-, Bond- og Bogø-pige Cecilie Thomsen, som han var kæreste med fra 1990 til 2002.

Bryan Adams med sin danske Bond-pige, Cecilie Thomsen. (Sportsphoto)
Bryan Adams med sin danske Bond-pige, Cecilie Thomsen. (Sportsphoto)
 

Men måske skyldes udeladelsen hans aktuelle forhold til sin personlige assistent, Alicia Grimaldi, der foreløbig har resulteret i to døtre på snart fire og to år.

Istedet svarede Bryan Adams beredvilligt på spørgsmål om 'Reckless' og også hans anden ny-udgivelse, albummet 'Tracks of my Tears', hvor han fortolker sange, der i sin tid fik ham til at drømme om en karriere i rockbranchen.

Se også: Gid pels-bærere vil blive bidt i røven

Se også: Garvet pimp sælger ud

Se også: Diva er en dum blondine

- Det er ikke nødvendigvis favorit-sange, og det var heller ikke min egen ide. Det var pladeselskabet og min manager. Jeg sagde ja til at give det et forsøg, og jeg synes, de fungerer, skriver sangeren.

Bånd og cover var forsvundet
- Arbejder du med nye sange for tiden?

- Ja, jeg har lavet en plade med Jeff Lynne (fra ELO - red.). Jeg håber, den kommer ud senere på året.

'Reckless' har 30 års jubilæum og er genudsendt i en luksus-udgave.
'Reckless' har 30 års jubilæum og er genudsendt i en luksus-udgave.
 

- Hvis ide var det at genudsende 'Reckless, og var der nogle problemer forbundet med det?

- Det var min ide, og det var ikke problemfrit. Langt fra. Masterbåndet og det originale cover-foto var forsvundet fra pladeselskabets arkiver. Heldigvis havde jeg selv gemt en kopi af båndet, det har ligget i mine egne arkiver i 30 år.

- Coveret fandt jeg til sidst i en skuffe hos pladeselskabet, og samtidig opdagede jeg syv sange, som ikke kom med dengang. De er nu bonus-numre på genudgivelsen. Jeg kunne godt ønske mig, at det var sådan, pladen var kommet ud dengang.

10 år om at hitte
- Hvad er historien  bag 'Summer of 69', og hvad lavede du selv i sommeren '69?

- Den gjorde sig bemærket i Amerika og Canada, men der gik mindst 10 år, før nummeret blev et hit i Europa. Faktisk tror jeg ikke, den gik i Top 10 på nogen europæisk hitliste.

Bryan Adams er også en anerkendt fotograf og har bl.a. taget dette foto af britiske model og modedesigner Sadie Frost til kampagnen mod at iklæde sig pels. (AP Photo)
Bryan Adams er også en anerkendt fotograf og har bl.a. taget dette foto af britiske model og modedesigner Sadie Frost til kampagnen mod at iklæde sig pels. (AP Photo)
 

- Sangen misforstås ofte til at handle om året 1969. Den handler om at være ung, at miste sin uskyld og elske for første gang. Linjen 'summer of 69' var bare en vittighed. Den originale titel var 'The Best Days of my Life', fortæller Bryan Adams, der siger, han 'bor i en kuffert', men nu også har boliger i London og Paris.

 

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Leonard Cohen: 'Thanks for the Dance' (Columbia-album/Ude 22. november)
2.Martin Lind: 'Metanoia' (Hathor-album/Ude 22. november)
3.The Flaming Lips: 'The Soft Bulletin - Live at Red Rocks' (Bella Union-album/Ude 29. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Lucy Dacus: '2019' (Matador-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Vetiver: 'Up on High' (Loose-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere