Den amerikanske sanger Frank 'Killjoy' Pucci er død. Han blev blot 48.
Dødsårsagen er ikke oplyst.
Det skriver Revolver og flere andre internationale musikmedier.
Frank 'Killjoy' Pucci var mangeårig frontmand for Necrophagia, der regnes som et af historiens allerførste dødsmetalbands.
Sangeren dannede gruppen i Ohio i 1983. Necrophagia albumdebuterede i 1987 med 'Season of the Dead'.
Chokerede kolleger
Frank 'Killjoy' Pucci døde i går søndag. Hans bandkolleger erklærer sig på Facebook 'chokerede' og 'bedrøvede' over dødsfaldet.
I en lang karriere samarbejdede metalpioneren med blandt andre Panteras tidligere frontfigur Phil Anselmo samt musikere fra Darkthrone, Slipknot og Satyricon.
Brutalitet i Skåne: Den vildeste død
Frank 'Killjoy' Pucci var også en del af grupper som Viking Crown, The Ravenous, Wurdulak og Enoch.
Necrophagia gav koncert i København i 2003.