Den engelske sangerinde Kate Bush forklarer nu betydningen bag hittet 'Running Up That Hill' til sine nye, primært unge fans, efter sangen har toppet de britiske hitlister 37 år efter at nummeret første gang blev udgivet.
Firserhymnen har oplevet en genopblussen i omtale og interesse, efter at den blev central som lydtæppe i en afgørende scene fra den nye sæson af Netflix' kæmpesucces 'Stranger Things'.
'Running Up That Hill' høres i det første afsnit på Max Mayfields (Sadie Sink) walkman, og fortsætter med at være en vigtig sang for karakteren i de efterfølgende afsnit.
En supersang i primetime i en superserie. Det er noget, der kan få musikelskere op af stolen. Så fredag 17. juni blev det således annonceret, at 'Running Up That Hill' havde nået førstepladsen på den officielle singlehitliste i Storbritannien - en bedrift, sangen aldrig opnåede, da den kom på gaden i 1985 og toppede som nr. 3.
Det er det længste stykke tid, det nogensinde har taget en sang at nå plads nr. 1 på hitlisten i Storbritannien, og det også Bush's første sang nogensinde til at nå top 10 i USA.
Mand og kvinde bytter
I den forbindelse blev Kate Bush i BBC Radio 4's show 'Woman's Hour' spurgt, om hun kunne forklare sangtekstens betydning og meningen bag hittet.
- Jeg kan virkelig godt lide, at folk hører en sang og tager fra den, hvad de vil have. Men oprindeligt blev den skrevet ud fra en idé om, at en mand og en kvinde byttede køn og identitet med hinanden. Bare for at mærke, hvordan ting var set fra den anden side, siger Bush.
Den 63-årige sangerinde kommer også ind på sangens titel, som oprindeligt skulle have været en anden, inden pladeselskabet trådte i karakter:
- Den hed 'A Deal With God'. Men jeg tror, at de bare var bekymrede, for pladeselskabet mente ikke, at det ville blive spillet i radioen (med den oprindelige titel, red.). De mente, at folk ville synes, det var en for følsom titel, siger Kate Bush i dag.
Verden er af lave
Hun er ovenud lykkelig, men også overrasket over det, der pludselig er overgået hende, idet hun ikke haft udgivet et stort hit i årevis:
- Det er egentlig ret chokerende, ikke? Jeg mener - hele verden er jo blevet vanvittig, griner Kate Bush hos BBC Radio 4.
Læs, hvor meget Kate Bush pt. tjener i royalties på sit gamle hit, her.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Helena og Victoria fra 'Bachelor' gæster ugens 'Der er brev' og fortæller om alt fra hemmelige kys og skjulte scener til psykologhjælp i forbindelse programmet. Lyt med herunder eller i din podcast-app