Conway Savage er død

Nick Caves faste mand på tangenter siden 1990 er død af en hjernesvulst. Han blev 58 år gammel

Pianist Conway Savage, der i knap ved 30 år var med i Nick Caves band The Bad Seeds, døde søndag aften. Det bekræfter bandet i et mindeord på deres officielle Facebook-side.

Conway blev sidste år diagnosticeret med en hjernesvulst, men trods tidligere meldinger om at han skulle være i bedring, er han altså nu gået bort.

- Vores højtelskede Conway gik bort søndag aften. Som medlem af Bads Seeds i næsten 30 år, var han den anarkistiske røde tråd under bandets live-optrædener. Han var højt elsket af både bandet og vores fans, lyder det blandt andet i meddelelsen fra Nick Cave og co.

Conway kom med i The Bad Seeds i 1990 i forbindelse med bandets sjette album 'The Good Son' og medvirkede efterfølgende på en række af bandets bedst kendte albums.