Crosby, Stills & Nash-mand død

Den amerikanske session-trommeslager Dallas Taylor er død i en alder af 66

Dallas Taylor i sin musikalske storheds-tid. (Photoshot)
Dallas Taylor i sin musikalske storheds-tid. (Photoshot)

Trommeslageren Dallas Taylor er død, 66 år gammel. Han efterlades af sin kone gennem 18 år, Patti McGovern-Taylor, samt sønnen Dallas Jr., datteren Lisa samt fem børnebørn.

'Jeg har mistet mit livs kærlighed. Han blev en del af mit liv i næsten 18 år, og han reddede mg, som jeg måske også reddede ham', skriver enken på Facebook.

Amerikaneren medvirkede på det første album med trioen Crosby, Stills & Nash og igen på efterfølgeren, 'Deja Vu', hvor Neil Young var blevet knyttet til opstillingen.

INTL. MusikNYT Jeg har aldrig haft Neil Youngs mobilnummer

Graham Nash (siddende) flankeret af Neil Young, David Crosby og Stephen Stills. (Foto: UPI) Bøger Magien opstod ved spisebordet

Det kommende album, der endnu ikke har en officiel titel, rammer butikkerne i løbet af 2015. (Foto: AP) INTL. MusikNYT Neil Young barsler med nyt album

Hans narko-misbrug, der var ude af kontrol, førte dog til, at han blev fyret fra den velsyngende kvartet, men Dallas Taylor slog istedet følge med Stephen Stills i første del af dennes solo-karriere, der også includerede gruppen Manassas.

Pengeløs og selvmorderisk
Misbruget eskalerede dog yderligere, og til sidst var han efterladt 'pengeløs og selvmorderisk', afslørede han i et interview i 1990.

Dallas Taylor hjalp tusindvis af unge med misbrugs-problemer. (Privatfoto)
Dallas Taylor hjalp tusindvis af unge med misbrugs-problemer. (Privatfoto)
 

Som 42-årig måtte hans ramponerede krop have opereret en ny lever, som de gamle rock-venner hjalp ham med at finansiere ved hjælp af en støttekoncert.

- Vi må hjælpe hinanden. Vi er musikere og holder af Dalllas, sagde Graham Nash dengang.

Operationen var vellykket, og Dallas Taylor bekæmpede sit narko-behov og kastede sig istedet ud i at hjælpe andre med misbrugs-problemer.

Reddede tusindvis
'Du kigger på et mirakel. Jeg skulle slet ikke være her længere, fortalte han i 1990.

Nu er lyset slukket, men mindet lever.

- Dallas Taylor er død, mens hans legendariske tromme-status lever, og det samme gør tusindvis af afhængige, som han reddede, mig selv inklusive, siger komikeren Richard Lewis i en minde-kommentar.

0 kommentarer
Vis kommentarer