Danmarks-aktuel rapper sigtet for drab

Rapperen MHD, der 30. januar skal spille i København, mistænkes sammen med tre andre for drab i bandeopgør

Den franske rapper MHD, der i virkeligheden hedder Mohammed Sylla. Foto: AFP
Den franske rapper MHD, der i virkeligheden hedder Mohammed Sylla. Foto: AFP

Den franske rapper MHD skal den 30. januar optræde i København, men koncerten kan muligvis komme i fare for at blive aflyst, fordi den 24-årige kunstner er blevet sigtet for drab.

Sammen med tre andre mistænkte er Mohammed Sylla, som MHD egentlig hedder, blevet anholdt af politiet.

De fire personer mistænkes for i juli sidste år at have været indblandet i et slagsmål, hvor en ung mand døde.

Mohammed Sylla afviser beskyldningen, oplyser hans advokat Elise Arfi i en meddelelse til det franske nyhedsbureau AFP.

En kilde tæt på efterforskningen betegner slagsmålet, der fandt sted i Paris, som et opgør mellem to rivaliserende bander.

En 23-årig mand døde af knivstik og slag, og det er det dødsfald, som Mohammed Sylla ifølge politiet er medskyldig i.

Mohammed Syllas advokat derimod siger, at han 'aldrig har været involveret i bandekonflikter'.

Hyldest til fodboldhold
Rapperen er mest for sangen 'Afro Trap Part.3 (Champions League)", som er en hyldest til fodboldholdet Paris Saint-Germain (PSG).

Søndag poserede MHD på sit seneste indlæg på Twitter med Kylian Mbappé - en af PSG's største stjerner.

Torsdag skulle MHD have optrådt i Luxembourg, men koncerten blev aflyst. Ifølge avisen Le Figaro er det uvist, om hans øvrige planlagte koncerter i Europa kan gennemføres.

Ifølge billetfirmaet Live Nation skal MHD optræde i Den Grå Hal i København den 30. januar. Han optrådte med stor succes i Store Vega i 2017, og i 2018 holdt han ifølge Live Nation 'folkefest' på Roskilde Festival.

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Leonard Cohen: 'Thanks for the Dance' (Columbia-album/Ude 22. november)
2.Martin Lind: 'Metanoia' (Hathor-album/Ude 22. november)
3.The Flaming Lips: 'The Soft Bulletin - Live at Red Rocks' (Bella Union-album/Ude 29. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Lucy Dacus: '2019' (Matador-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Vetiver: 'Up on High' (Loose-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere