'Den Femte Beatle' er død

The Beatles' legendariske producer George Martin er død i en alder af 90 år

Se George Martin her (Video: Ap)
Følg Musik
Følg INTL. MusikNYT

George Martin, der er bedst kendt for at have produceret de fleste plader med The Beatles, er død, 90 år gammel.

Det skriver flere udenlandske medier deriblandt Hollywood Reporter.

En talsmand fra Universal Music Group bekræfter dødsfaldet. Dog er detaljerne ikke klarlagt endnu.

Som 36-årig skrev han under med de britiske popfænomener, efter de var blevet afvist af alle andre pladeselskaber.

Men Martin og EMI tog The Beatles til sig, og det blev begyndelsen til et af de mest legendariske samarbejder i den nyere musikhistorie

Den succesrige musikproducer har dog ikke kun produceret The Beatles. Af andre navne han har haft i sin stand kan nævnes Celine Dion, Kenny Rogers og flere af The Beatles-medlemmernes solo-projekter.

The Beatles' trommeslager bekræfter mentorens dødsfald på twitter.

- Gud velsigne George Martin. Fred og kærlighed til Judy og hans familie. Kærlighed fra Ringo og Barbara George. Du vil blive savnet, skriver han.

Kort efter tweetede han endnu en gang.

Som producer har han stået bag 30 førstepladser på hitlisterne i England og 23 førstepladser i USA. Den seneste førsteplads fik han, da han var producer på sangen 'Goodbye Englands Rose', som var Elton Johns hyldest til prinsesse Diana.

Den endte med at blive den bedst sælgende single i engelsk musikhistorie.

Den slags rekorder var George Martins cv fyldt med, og han blev da også blevet adlet af dronning Elizabeth for sin indsats.

Når George Martin blev kaldt det femte medlem af The Beatles, var det ikke en tilfældighed, for han mødte ikke bare de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt.

Allerede tidligt i barndommen begyndte han at interessere sig for musik. I 1947 startede han på the Guildhall School of Music and Drama for at studere klaver og obo.

I det hele taget var George Martin formet af en appetit på mange forskellige slags musik.

Da han mødte The Beatles, havde han således en baggrund inden for klassisk musik og en viden om arrangementer og orkestrering. Den ressource kom for alvor i spil, da The Beatles begyndte at eksperimentere med deres musikalske udtryk.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+