Det er slut: Ikonet Ozzy stopper

Den engelske rocklegende tager på afskedsturné, der indeholder festivalkoncert i København

Uforlignelige Ozzy Osbourne, der fylder 69 i december, giver koncert på metalfestivalen Copenhell på Refshaleøen fredag 22. juni. Foto: AP
Uforlignelige Ozzy Osbourne, der fylder 69 i december, giver koncert på metalfestivalen Copenhell på Refshaleøen fredag 22. juni. Foto: AP

Den dårlige nyhed: Ozzy Osbourne tager på afskedsturné.

Den gode nyhed: Rockgiganten besøger Danmark på turen.

Se også: Legendarisk rockgigant til Danmark

I går blev det offentliggjort, at det engelske ikon er hovednavn på den københavnske metalfestival Copenhell til sommer, men efterfølgende har Ozzy Osbourne meldt ud, at koncerten bliver en del af karrierens sidste verdensturné.

'Folk bliver ved med at spørge mig, hvornår jeg trækker mig tilbage. Dette bliver min sidste verdensturné, men jeg kan ikke sige, at jeg ikke vil give nogle koncerter her og der,' udtaler legenden på ozzy.com

Ozzy Osbourne, der fylder 69 i december, optrådte også på Copenhell i 2016, hvor hans banebrydende band Black Sabbath spillede deres sidste show på dansk grund. Black Sabbath gik i opløsning i år.

Gigantisk verdensturné
Rockstjernens massive turné begynder 5. maj i Mexico, og fredag 22. juni rammer han Copenhell. Verdensturnéen fortsætter ind i 2020.

Ozzy Osbourne tager følgende musikere med: Zakk Wylde (guitar), Blasko (bas), Tommy Clufetos (trommer) og Adam Wakeman (keyboards).

Se også: Sabbath i sort: Ondskabens triumf

I skikkelse af frontmand for Black Sabbath lagde Ozzy Osbourne fundamentet til heavy metal med sange som 'Paranoid', 'Black Sabbath' og 'Iron Man'.

Som solist har veteranen hittet med blandt andre 'Bark at the Moon', 'Crazy Train' og 'No More Tears'.

Se også: Ozzy som rockklovn i eget cirkus

Ozzy Osbourne har siden slutningen af 1960'erne solgt over 100 millioner album, når Black Sabbaths pladesalg medregnes. Han har spillet mere end 2500 koncerter.

Billetsalget til Copenhell begynder torsdag 9. november klokken 10 via ticketmaster.dk

Ozzy Osbourne under Black Sabbaths show som hovednavn på Copenhell i sommeren 2016. Foto: Jonas Olufson
Ozzy Osbourne under Black Sabbaths show som hovednavn på Copenhell i sommeren 2016. Foto: Jonas Olufson
 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Slægt: 'The Wheel' (Ván-album/Ude 5. oktober)
2.Loretta Lynn: 'Wouldn't It Be Great' (Legacy-album/Ude 28. september)
3.Mudhoney: 'Digital Garbage' (Sub Pop-album/Ude 28. september)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Lightwave Empire: 'Heart of Noise' (Copenhagen-album/Ude 21. september)
2.Communions: 'Upfront Trivial' (Heartdrop-single/Ude nu)
3.Kurt Vile: 'Loading Zones' (Matador-single/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen