'Dødsdømt' rockikon: Jeg er rask!

Legenden Little Richard afviser rygter om, han skulle være indlagt i kritisk tilstand

Little Richard i Prag i 2005 - entertaineren blev født Richard Wayne Penniman tilbage i 1932. (Foto: AP)
Little Richard i Prag i 2005 - entertaineren blev født Richard Wayne Penniman tilbage i 1932. (Foto: AP)

Ekstra Bladet citerede tidligere i dag amerikanske medier for, at rocklegenden Little Richard kæmpede for sit liv på et hospital i USA.

Det viser sig heldigvis ikke at være rigtigt.

Via sin advokat siger Little Richard til Rolling Stone, at 'han er rask'.

Veteranen udtrykker irritation over rygterne om kritisk sygdom, der tilsyneladende begyndte på Facebook.

- Jeg optræder ikke, som jeg gjorde førhen, men jeg har stadig min sangstemme, forklarer Little Richard. 

Se også: Rocklegende 'kæmper for sit liv'

Den nu 83-årige sanger, pianist og sangskriver fra Macon, Georgia har været hårdt ramt af helbredsproblemer de senere år.

Veteranen fik ny hofte i 2009, og komplikationer efter operationen har gjort, at han siden har haft brug for kørestol.

Se også: Rocklegende overlever hjerteanfald

I 2013 var Little Richard udsat for et hjerteanfald, der var tæt på at slå ham ihjel.

Tilbage i 1950'erne var hitmageren blandt rock'n'rolls uomgængelige pionerer.

Little Richard er på linje med Fats Domino og Jerry Lee Lewis en af rock'n'rolls piano-pionerer. (Foto: AP)
Little Richard er på linje med Fats Domino og Jerry Lee Lewis en af rock'n'rolls piano-pionerer. (Foto: AP)

Nøglenumre som 'Good Golly, Miss Molly', 'Long Tall Sally' og 'Tutti Frutti' inspirerede blandt mange andre The Beatles, The Rolling Stones, Bob Dylan og James Brown. 

Little Richard blev født Richard Wayne Penniman 5. december 1932 som den tredje ældste i en søskendeflok på tolv.

På Twitter opfordrede bassisten Bootsy Collins i weekenden til, at fans af Little Richard tænkte på den gamle mester.

 

1 af 2 Little Richard ankommer til kollegaen Lou Rawls begravelse i Californien i 2006. (Foto: AP)
2 af 2 Little Richard i Prag i 2005 - entertaineren blev født Richard Wayne Penniman tilbage i 1932. (Foto: AP)
9 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Human Impact: 'Human Impact' (Ipecac-album/Ude 13. marts)
2.Lucifer: 'Lucifer III' (Century Media-album/Ude 20. marts)
3.Flat Worms: 'Antarctica' (Drag City-album/Ude 10. april)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Andy Shauf: 'The Neon Skyline' (Anti-album/Ude nu)
2.The Wood Brothers: 'Kingdom in My Mind' (Honey Jar-album/Ude nu)
3.Wolf Parade: 'Thin Mind' (Sub Pop-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere