I 50 år har country-dronningen Dolly Parton været gift med Carl Dean, 73 år, der driver et asfalt-firma, som ellers er en stor hemmelighed i offentligheden.
Han er i årevis ikke blevet set med sin kone, og det er let at få fornemmelsen af, at han slet ikke eksisterer.
Men det gør han, og nu har parret fejret 50 års bryllupsdagen den 30. maj ved at gifte sig igen.
Dolly har aldrig ønsket sig børn
Det skete ved en privat ceremoni i Nashville, hvor de bor.
- Hvis jeg skulle gøre det om igen, så ville jeg gøre det, og vi gjorde det. Jeg slæber ham sparkende og skrigende ind i de næste 50 år, siger Dolly Parton.
Carl Dean svarer på spørgsmål
Country-ikonet har netop startet en 'Pure & Simple'-turne, der er den største, hun har været på i Amerika i mere end 25 år.
Carl Dean er næppe med på turneen, men han har - højest usædvanligt - indvilget i at besvare spørgsmål i anledning af brylluppet. Såvel Dolly som fans havde fremsendt spørgsmålene.
Dolly Parton-film om barndommen
- Min første tanke var, at 'jeg gifter mig med den pige'. Min anden var 'Gud, hun ser godt ud'. Den dag startede mit liv. Jeg ville ikke bytte de sidste 50 år for noget, lyder det bl.a. fra den notorisk tilbagetrukne ægtemand.
Alle svarene vil blive offentliggjort i forbindelse med salget af billeder fra brylluppet til højest bydende.
Pengene herfra skal gå til støtte for hendes organisation, Imagination Library, der uddeler gratis bøger til mindrebemidlede børn.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.