Annonce:
Annonce:

Dommen er faldet: R. Kelly skal 30 år i fængsel

Retten i New York har netop idømt musikeren 30 års fængsel for en lang række overgreb

R. Kelly blev dømt skyldig i efteråret, men det er først nu, straffen er blevet udmålt.
Annonce:
Følg Musik
Følg INTL. MusikNYT

R. Kelly skal 30 år i fængsel for en række overgreb. Det skriver AP.

Dommen faldt onsdag ved retten i New York, efter R&B-stjernen i september blev kendt skyldig i blandt andet afpresning, menneskehandel og seksuelle overgreb.

Ved onsdagens retsmøde talte en lange række af skandalestjernens ofre. Her fortalte de blandt andet, hvordan han knækkede dem mentalt og udnyttede dem.

55-årige R. Kelly, der i virkeligheden hedder Robert Sylvester Kelly, valgte ikke at tale i retten, inden dommer Ann Donnelly afsagde sin kendelse.

R. Kelly sad onsdag klar ved retten i New York. Foto: Jane Rosenberg/Ritzau Scanpix
R. Kelly sad onsdag klar ved retten i New York. Foto: Jane Rosenberg/Ritzau Scanpix

Juryen bestående af syv mænd og fem kvinder fandt ham skyldig i september sidste år, og siden har han siddet fængslet og ventet på sin straf. Og nu står det altså klart, at han kommer til at sidde bag tremmer lang tid endnu.

Annonce:

Straffen på 30 års fængsel er hårdere end den minimumsstraf, som anklageren gik efter. Tidligere på måneden kom det frem, at de krævede mindst 25 års fængsel til R. Kelly. Musikerens advokat mente, at maksimalt 14 års fængsel var passende.

I dokumenterne fra tidligere i juni skrev anklagerne, at musikeren i løbet af et kvart århundrede udnyttede sin stjernestatus og rigdom til at lokke kvinder og mindreårige piger til sex.

Samtidig var han 'på ubarmhjertig vis' ligeglad med sine ofre og udviste ingen anger.

'Hans årtier lange lovovertrædelser ser faktisk ud til at være drevet af narcissisme og en tro på, at hans musikalske talent fritog ham for ethvert behov for at tilpasse sin adfærd til loven - uanset hvor destruktiv, skadelig, ydmygende eller krænkende adfærden var for andre,' skrev anklagemyndigheden.

Skandalen begyndte for alvor at rulle i 2019. Her blev R. Kelly varetægtsfængslet efter flere års rygter og beskyldninger om forskellige slags overgreb. Det var dokumentaren 'Surviving R. Kelly', som satte gang i sagerne.

R. Kelly gik hurtigt fra verdensstjerne til udstødt. I 90'erne var han den mest populære R&B-stjerne i verden og vandt et hav af priser - blandt andet tre Grammy-priser for megahittet 'I Believe I Can Fly'. Foto: Kamil Krzaczynski/Ritzau Scanpix
R. Kelly gik hurtigt fra verdensstjerne til udstødt. I 90'erne var han den mest populære R&B-stjerne i verden og vandt et hav af priser - blandt andet tre Grammy-priser for megahittet 'I Believe I Can Fly'. Foto: Kamil Krzaczynski/Ritzau Scanpix
 

R. Kelly har igennem hele sagen nægtet sig skyldig.

Annonce:

Mens han allerede ved, at han skal tilbringe de næste 30 år i fængsel, kan det ende med at blive mere. Til august skal han for retten i Chicago, hvor han er anklaget for besiddelse af børneporno.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

I naturen foregår sex, vold, incest og voldtægter
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: