Dronningen af soul er død

Den legendariske sangerinde Aretha Franklin er død i en alder af 76 efter længere tids kræftsygdom

Aretha Franklin er død i en alder af 76.

Sangerinden døde i sit hjem i Detroit i den amerikanske delstat Michigan. Det oplyser hendes assistent Gwendolyn Quinn til nyhedsbureauet AP.

- I et af de mørkeste øjeblikke i vort liv, så er vi ikke i stand til at finde passende ord til at udtrykke smerten i vore hjerter, hedder det i en erklæring fra familien.

Aretha Franklin på scenen i 2006. Foto: AP INTL. MusikNYT - 13. aug. 2018 - kl. 16:11 Legendarisk sanger alvorligt syg

Tidligere på ugen fortalte Roger Friedman, som er journalist og ven af familien, at sangerinden var alvorligt syg på grund af hendes kræftsygdom, og at hun ikke havde lang tid igen.

Blå bog Aretha Franklin

Navn: Aretha Louise Franklin.

Alder: 76 år.

Fødested: Memphis, Tennessee.

Søn/datter af: Pastor og gospelsanger Clarence La Vaughn og gospelsanger Barbara (Siggers) Franklin.

Nationalitet: Amerikansk.

Karriere: Sangerinde.

Civilstand: Gift med Ted White 1961-1969, gift med Glynn Turman 1978-1984.

Børn: Fire sønner. Hun fødte sin første søn, da hun var 12 år gammel.

Facts: 

Modtog 18 grammyer, som hædrer den bedste musik, nomineret til 44.

Havde 73 singler på den amerikanske hitlistes top 100, det har ingen andre kvindelige artister overgået.

Medlem af Rock & Roll Hall of Fame som første kvinde.

Havde en vokal, der strakte sig over fire oktaver.

Lærte sig selv at spille klaver uden at kunne læse noder.

Hendes far blev skudt under et røveri og lå i koma fra 1979-1984, indtil han døde.

Hits:

Et kort udvalg: Respect, A Natural Woman, I Knew You Were Waiting, Bridge over Troubled Water, Chain of Fools, I Never Loved a Man (The Way I Love You).

Kilde: CNN.

Kræftdiagnosen
Aretha Franklin blev diagnosticeret med kræft i bugspytkirtlen i 2010.

Tidligere i år aflyste hun en række planlagte koncerter, efter at hendes læge havde beordret hende til at hvile sig.

Hendes sidste optræden fandt sted i november 2017, hvor hun sang ved et velgørenhedsarrangement i New York, hvor overskuddet gik til sangeren Elton Johns aids-fond.

Aretha Franklin i studiet i 1961. Foto: All Over
Aretha Franklin i studiet i 1961. Foto: All Over

Aretha Franklin var den første kvinde, der blev optaget i The Rock and Roll Hall of Fame.

Hun har vundet 18 Grammy-statuetter og er med et pladesalg på over 75 millioner eksemplarer en af de bedst sælgende, kvindelige artister nogensinde, og så har hun haft hele 77 sange placeret på Billboards Hot 100-liste.

Aretha Franlin optrådte i 2012 på scenen til BET Honors. På dette tidspunkt havde hun fået en kræftdiagnose. Foto: Jose Luis Magana/AP INTL. MusikNYT - 14. aug. 2018 - kl. 15:55 Efter dødsdom - sådan har Aretha Franklin det

Magasinet Rolling Stone kårede hende i begyndelsen af dette årtusind til historiens største sanger - lige foran Ray Charles og Elvis Presley.

Aretha Franklin på scenen i New York i november 2017 - det blev stjernens sidste optræden. Foto: AP
Aretha Franklin på scenen i New York i november 2017 - det blev stjernens sidste optræden. Foto: AP
 

159 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Iggy Pop: 'Free' (Loma Vista-album/Ude 6. september)
2.!!!: 'Wallop' (Warp-album/Ude 30. august)
3.Giant Sand: 'Recounting the Ballads of Thin Line Men' (Fire-album/Ude 20. september)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Amason: 'Galaxy I' (Kobalt-album/Ude nu)
2.Pete Yorn: 'Caretakers' (Shelly-album/Ude nu)
3.Electric Youth: 'Memory Emotion' (Watts Arcade Inc.-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere