Annonce:
Annonce:

Efter brutalt Young Dolph-drab: Politiet jagter ung rapper

En 23-årig lokal Memphis-rapper bliver nu efterlyst i offentligheden i forbindelse med drabet på kollegaen Young Dolph sidste år

Young Dolph er flere gange i sit liv blevet udsat fra drabsforsøg. I november skete det igen - og denne gang mistede han livet. Foto: Paul R. Giunta/Ritzau Scanpix
Young Dolph er flere gange i sit liv blevet udsat fra drabsforsøg. I november skete det igen - og denne gang mistede han livet. Foto: Paul R. Giunta/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Musik
Følg INTL. MusikNYT

I midten af november mistede Young Dolph livet i en alder af 36 år.

Memphis-rapperen med det borgerlige navn Adolph Robert Thornton, Jr. var ved at købe småkager i Makeda’s Butter Cookies i hjembyen, da to mænd dukkede op og skød ham gennem butiksruden.

Politiet offentliggjorde kort efter en række vilde overvågningsbilleder, der viste, hvordan de to maskerede mænd løb frem mod butikken, hvor de altså efterfølgende åbnede skud mod rapperen.

Politiet frigav blandt andet dette billede kort efter drabet. Foto: Memphis Police Department
Politiet frigav blandt andet dette billede kort efter drabet. Foto: Memphis Police Department
 

Siden har politiet fortsat efterforskningen, men den hovedmistænkte for det brutale drab, der efterlod de ansatte i biksen i chok, er stadig på fri fod. Derfor bliver der nu tilbudt en dusør på på 15.000 dollar - lige knap 100.000 kroner - for oplysninger, der kan føre til anholdelsen af den mistænkte.

Annonce:

Politiet i Memphis har samtidig sat navn og billede på den 23-årige mand, de har fokus på. Det sker på Twitter, hvor man fortæller, at der er tale om Justin Johnson, som i forvejen er kendt hos politiet.

Han er nemlig også efterlyst for at have brudt betingelserne for prøveløsladelse i forbindelse med en tidligere sag om ulovlig våbenbesiddelse.

Justin Johnson har ifølge politiet forbindelse til bandemiljøet, og offentligheden skal forvente, at han er både bevæbnet og farlig, bliver det understreget.

Ifølge lokale medier er Justin Johnson en lokal rapper, der går under navnet Straight Drop. I weekenden offentliggjorde den 23-årige mand på Instagram, at han har planer om at melde sig selv i løbet af mandagen. Her understregede han samtidig, at han er uskyldig.

Skudt på flere gange
Young Dolph har udgivet syv albummer. Debutalbummet i 2016, 'King of Memphis', gik ind som nummer 49 på Billboard 200-hitlisten.

Annonce:

I 2020 sendte rapperen 'Rich Slave' på gaden. Albummet, der gik ind som nummer fire på hitlisten, havde blandt andet rapkollegaen Megan Thee Stallion med på nummeret 'RNB'.

Flere gange har Young Dolph været udsat for drabsforsøg.

Blandt andet blev der i 2017 skudt 100 gange mod en bil, han befandt sig i. Han slap uskadt og udgav kort efter albummet 'Bulletproof' med nummeret '100 Shots', der var et direkte svar til dem, der forsøgte at dræbe ham.

Young Dolph efterlader sig en søn og en datter.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Hvor mange andre farlige forbrydere går rundt på fri fod ved ’en fejl’?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

500.000 ramt

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: