Efter buhråb: Gik amok på fan

Machine Gun Kelly blev mødt af vrede fra metalfans på festivalen Louder Than Life

Machine Gun Kelly blev ikke taget godt imod af festivalgængere i weekenden. Foto: Angela Weiss/Ritzau Scanpix
Machine Gun Kelly blev ikke taget godt imod af festivalgængere i weekenden. Foto: Angela Weiss/Ritzau Scanpix

Den tidligere rapper Machine Gun Kelly, der nu laver rockmusik, optrådte lørdag på rock-festivalen Louder Than Life i den amerikanske by Louisville i Kentucky - tilsyneladende til de fleste festivalgængeres store fortrydelse.

I hvert fald blev den 31-årige musiker, der har det borgerlige navn Colson Baker, mødt af buhråb så høje, at hans musik var stort set umulig at høre.

Det skriver flere amerikanske medier, blandt andre TMZ.

Om det var de mange buhråb, der fik Machine Gun Kellys temperament til at løbe af med ham, er uklart. Men i hvert fald viser en video, der deles vidt og bredt på sociale medier, hvordan musikeren i frustration slår ud efter tilskuerne til koncerten.

Artiklen fortsætter efter opslaget ...

Sviner til Slipknot
Machine Gun Kelly har ikke kommenteret optrinnet til koncerten, men ifølge TMZ skyldes de høje buhråb med al sandsynlighed, at det hos de mange rock-fans på festivalen ikke er velset, at Machine Gun Kelly har taget springet fra rapper til rockmusiker.

Desuden har han for nylig skabt vrede i metal-miljøet med en sviner rettet mod forsangeren i det legendariske metal-band Slipknot, Corey Taylor.

Her lød det fra Machine Gun Kelly, at han var glad for ikke at være en 50-årig mand i en maske, og at han havde valgt at fjerne et nummer på sit album 'Tickets to My Downfall', hvor Taylor sang et vers, fordi det var dårligt.

47-årige Corey Taylor har dog siden offentliggjort billeder af en mail-korrespondance, hvor det fremgår, at det var ham, der trak sig fra samarbejdet.

Machine Gun Kelly er kærester med skuespiller Megan Fox. Foto: Shutterstock
Machine Gun Kelly er kærester med skuespiller Megan Fox. Foto: Shutterstock
 

Machine Gun Kelly, der danner par med verdensstjernen Megan Fox, skabte for nylig overskrifter, da han på den røde løber til MTV Video Music Awards kom i håndgemæng med UFC-fighteren Connor McGregor. Se videoen herunder:

Efter buhråb: Gik amok på fan