Efter fald: Phil Collins hasteindlagt

To koncerter i Royal Albert Hall i London udsat til november

Phil Collins har måtte støtte sig til en stok i flere år efter en ryg-operation (Video: AP)

Phil Collins, der er på sin første turne i ti år, har været nødt til at udsætte koncerter i aften og i morgen i Londons Royal Albert Hall.

Det skriver The Telegraph.

I stedet for på scenen befinder sangeren, der er kendt som både soloartist og for bandet Genesis, sig i en hospitalsseng efter at være faldet på toilettet i sin hotelsuite.

Phil Collins, der har gået med stok i flere år efter en alvorlig rygoperation, slog hovedet mod en stol i faldet og pådrog sig skader tæt ved øjnene. Han er blevet syet med flere sting for at stoppe blødningerne.

Phil Collins er ikke helt så mobil længere. Foto: All Over Press
Phil Collins er ikke helt så mobil længere. Foto: All Over Press
 

Under observation
I en meddelelse fra organisationen omkring Phil Collins fortælles det, at hospitalet vil holde ham under observation i 24 timer, men han har det allerede bedre.

Dog ikke nok til at redde Royal Albert Hall-koncerterne, der i stedet gennemføres 26. og 27. november.

'Phil sender sine dybtfølte undskyldninger og takker sine fans', hedder det også fra Collins-lejren.

Derfra lyder det også, at Phil Collins fortsætter turneen på søndag i Køln og så videre til Paris, inden han vender tilbage til London og er hovednavn ved en koncert i Hyde Park den 30. juni.

Phil Collins er på sin første turne i 10 år. Det er dog slut med at spille trommer. Det kan ryggen ikke klare. Foto: All Over Press
Phil Collins er på sin første turne i 10 år. Det er dog slut med at spille trommer. Det kan ryggen ikke klare. Foto: All Over Press
 

Publikum havde fået nok
Phil Collins var her og der og alle vegne i 80'erne og 90'ernes popmusik med kæmpesucces som solist og det samme med Genesis. Han var konstant i studiet eller på landevejen i den ene eller den anden udgave.

Til sidst var det som om, publikum havde fået nok. Phil  Collins blev nærmest et skældsord, og han bukkede pænt af og trak sig tilbage.

I de senere år har der dog været optræk til et comeback, og det er han i gang med at gennemføre netop nu, indtil faldet satte en midlertidig stopper for det.

 

35 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Sturgill Simpson: 'Sound & Fury' (Elektra-album/Ude 27. september)
2.David Hasselhoff: 'Open Your Eyes' (Cleopatra-album/Ude 27. september)
3.Xylouris White: 'The Sisypheans' (Drag City-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.The Brotherhood of Sonic Love: 'Satellite Heart' (Sonic Love-album/Ude 4. oktober)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude 27. september)
3.Rebecca Lou: 'Bleed' (We Are Suburban-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere