Efter skandale: Nu vender han tilbage til Sverige

Rapperen A$AP Rocky gæster igen Sverige efter voldsdom

A$AP Rocky er klar til at komme tilbage til Sverige, hvor rapperen under sit sidste besøg havnede i fedtefadet pga. denne voldsomme episode på åben gade.
Følg Musik
Følg INTL. MusikNYT

Rapperen A$AP Rocky, der i juli blev fængslet og dømt for vold i Sverige, vender atter tilbage til landet for at give koncert i Globen i Stockholm 11. december.

'Efter en enorm støtte fra de svenske fans vender han tilbage til Stockholm til en længeventet koncert for alle hans supportere', skriver koncertarrangøren, Live Nation, i en pressemeddelelse.

Den 30-årige rapper, der har det borgerlige navn Rakim Mayers, blev natten mellem 2. og 3. juli anholdt sammen med tre andre efter et slagsmål i Stockholm.

A$AP Rocky valgte ikke at anke dommen. Foto: Angela Weiss/Ritzau Scanpix
A$AP Rocky valgte ikke at anke dommen. Foto: Angela Weiss/Ritzau Scanpix
 

23-årig verdensstjerne stjæler opmærksomheden

A$AP Rocky blev varetægtsfængslet og senere idømt en betinget fængselsdom for vold. Han valgte ikke at anke dommen, men har selv forklaret, at han handlede i selvforsvar.

ASAP Rocky og de to andre, der endte med at blive tiltalt i sagen, blev ud over den betingede straf også dømt til at betale en erstatning til den forurettede på 12.500 svenske kroner.

Efter dommen sendte A$AP Rocky en hilsen til alle sine fans og sagde tak for støtten.

'Fra hjertet, tak til alle mine fans, venner og alle rundt omkring i verden som har støttet mig de sidste par uger. Jeg kan ikke beskrive, hvor taknemmelig jeg er for jer alle sammen. Det har været en svær og ydmyg oplevelse. Jeg vil gerne sige tak til retten at lade mig, Bladi og Thoto tage tilbage til vores familie og venner. Tak igen til alle der har støttet', skrev han på Instagram.

Skiftede mening
Umiddelbart efter dommen valgte A$AP Rocky at indstille alle koncerter, som han havde planlagt i Europa i juli og fortalte, at han ikke havde tænkt sig at komme tilbage til Sverige.

Men nu er han altså klar til at give koncert i det svenske igen.

Forrykt klaphat: Skriger til himlen

4. juli optræder han desuden på den norske festival Palmesus, og han er dermed i Skandinavien under Roskilde Festival, hvilket altså gør det realistisk, at han også indtager Dyrskuepladsen.

Den forgangne sommer gav rapperen koncert på Tinderbox i Odense.

A$AP Rocky giver op

Mere fra Ekstra Bladet+

Mettes skamløse spinshow

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+