Elvis' trommeslager død - 87 år

D.J. Fontana spillede med rockkongen i 14 år og medvirkede på mere end 460 af hans sange

D.J. Fontana med Elvis på scenen i 50'erne. Foto: All Over Press
D.J. Fontana med Elvis på scenen i 50'erne. Foto: All Over Press

Elvis Presleys trommeslager i ikke mindst de banebrydende tidlige år i 50'erne, D.J. Fontana, er død. Han blev 87 år, skriver bl.a. The Tennessean Reports og Rolling Stone.

Det var afdødes søn, David Fontana, der fortalte om dødsfaldet på Facebook.

'Min far døde i sin søvn kl. 9.33 i nat. Han var komfortabel og havde ingen smerter', skriver sønnen.

Se også: Elvis Presleys ur solgt for to-cifret millionbeløb

D.J. og en fotostat af rockkongen. Foto: All Over Press
D.J. og en fotostat af rockkongen. Foto: All Over Press
 

D.J. Fontana spillede med Elvis i 14 år og akkompagnerede ham på mere end 460 sange - her i blandt numre som 'Hound Dog', 'Blue Suede Shoes', 'Heartbreak Hotel' og 'Jalhouse Rock'.

Han var med Elvis i både The Ed Sullivan Show i 1956 og ved hans comeback-tv special i 1968.

I 2009 blev D.J. Fontana optaget i Rock and Roll Hall of Fame.

Oprindeligt udgjorde han Elvis' lille backing-combo med guitaristen Scotty Moore og bassisten Bill Black. De døde i hhv. 2016 og. 1965. Elvis døde i 1977.

D.J. spillede med Elvis i 14 år. Foto: All Over Press
D.J. spillede med Elvis i 14 år. Foto: All Over Press

D.J. Fontana var født i Shreveport, Louisiana, og blev fast trommeslager i det meget hørte radio-show 'Louisiana Hayride'. Her mødte han Elvis i 1954 og blev medlem af bandet på tærsklen til det store, verdensomspændende gennembrud i 1956 med 'Heartbreak Hotel'.

De næste 14 år spillede Fontana med Elvis på landevejen, i studiet og også i flere af hans film. Efter det store come back i 1968 foretrak D.J. Fontana dog at blive i Nashville og sagde derfor nej til at tage med Elvis til showtime i Las Vegas.

Istedet var han efterspurgt studie-trommeslager, der lavede plader med legender som Paul McCartney, Ringo Starr, Charlie Pride, Jerry Lee Lewis, Waylon Jennings, Dolly Parton og Roy Orbison.

D.J. Fontana passede trommerne lige til det sidste. Foto: All Over Press
D.J. Fontana passede trommerne lige til det sidste. Foto: All Over Press

Se også: Chok fra Priscilla: Elvis tog livet af sig selv

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.J Mascis: 'Elastic Days' (Sub Pop-album/Ude 9. november)
2.Thom Yorke: 'Suspiria' (XL-soundtrack/Ude 26. oktober)
3.Artillery: 'The Face of Fear' (Metal Blade-album/Ude 16. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Kurt Vile: 'Bottle It In' (Matador-album/Ude nu)
2.Thomas Dybdahl: 'All These Things' (1MicAdventure-album/Ude nu)
3.Courtney Barnett: 'Small Talk' (Marathon Artists-single/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen