Eva og Stine til afbrudt koncert: Vi forstår Bieber

Tårerne flød fra hundredvis af skuffede piger, da Justin Bieber forlod koncert i vrede, fortæller veninder, der var til stede under dramaet i Oslo

Eva Rasmussen, 19, og Stine Randløv, 20, der her ses i en selfie før koncerten i Oslo, ærgrer sig over, at mødet med Justin Bieber blev uventet kort. (Privatfoto)
Eva Rasmussen, 19, og Stine Randløv, 20, der her ses i en selfie før koncerten i Oslo, ærgrer sig over, at mødet med Justin Bieber blev uventet kort. (Privatfoto)

Silkeborg-veninderne Eva Rasmussen, 19, og Stine Randløv, 20, var blandt otte danskere, der havde vundet en rejse til Justin Biebers koncert for 1000 heldige fans i Oslo.

Men i stedet for en intim koncertoplevelse med popstjernen blev veninderne efterladt med en stor skuffelse, da Bieber efter bare én sang forlod scenen i vrede.

– Vi er ekstremt skuffede. Det har været en lang dag, og så er det super-irriterende, at det skulle ende sådan her, siger Stine Randløv, da Ekstra Bladet fanger hende på mobiltelefonen fra Oslo.

Greb fat i Biebers sko
Veninderne fortæller, at de sad få meter fra scenen og kunne se hele situationen, der endte med, at den 21-årige verdensstjerne smed mikrofonen og stoppede koncerten.

– Mens han forsøger at tørre noget vand op fra scenen, bliver et par unge piger ved med at hive i håndklædet og gribe fat i hans sko.

– Han beder dem pænt om at lade være, men de bliver bare ved. De lytter ikke efter - og så overreagerer han nok en smule, siger Eva Rasmussen, der alligevel har forståelse for idolets reaktion.

– Jeg kan godt følge ham. Han siger det pænt mange gang, men de bliver bare ved. Det er lidt ærgerligt for os andre, men jeg forstår ham egentlig godt, tilføjer hun.

INTL. MusikNYT - 29. okt. 2015 - kl. 23:10 Rasende Bieber stopper Oslo-koncert efter én sang

Her kan du se episoden, der får Justin Bieber til at forlade koncerten i Oslo (privatvideo)

Justin Bieber var i Norge for at promovere nyt album, der udkommer 13. november. (Foto: AP)
Justin Bieber var i Norge for at promovere nyt album, der udkommer 13. november. (Foto: AP)
 

Stine Randløv fortæller, at publikum reagerede med vantro, da popstjernen forlod scenen med besked om, at showet var slut.

– Lige i starten var folk i tvivl om, hvorvidt han mente det. Så gik det op for os, at han ikke kom tilbage. Der var mange skuffede mennesker og mange græd, siger hun.

– Vi håbede længe på, at han ville komme tilbage og fortsætte koncerten. Folk begyndte at synge 'Baby' som fællessang for at få ham tilbage. Jeg husker især en pige, som tudbrølede.

Mega-god stemning
Eva Rasmussen og Stine Randløv fortæller, at de forud for koncerten var inviteret til en såkaldt 'meet and greet', hvor de fik lejlighed til at møde popstjernen, der lod til at være i højt humør.

– Stemningen var mega-god, og han var i godt humør, men så er det ærgerligt, at det skulle ende sådan her. Det er nederen at rejse hele dagen og kun høre én sang, siger Stine Randløv til Ekstra Bladet.

Efterfølgende skrev Justin Bieber på Instagram, at han var ked af, at han skuffede de fans, der skulle have set ham optræde.

'Jeg håndterer ikke altid tingene korrekt, men jeg er et menneske, og jeg arbejder på at blive bedre til at tænke, før jeg handler', skrev han blandt andet.

Biebers besked til sine fans på Instagram:

Sadly it's Been a rough week for me, long days no sleep, while having to be "on" as they would say for cameras fans etc. In no way did I mean to come across mean, but chose to end the show as the people in the front row would not listen. Hopefully people will understand where I am coming from. I don't always handle things the right way but I'm human and I'm working on getting beer at responding not reacting. Unfortunately people were affected by this as am I. For the people in the back I am so sorry and for anyone I may have disappointed im sorry. Sorry for wasting the tv people's time I'll be sure to make it up to you next time on tour.. With love Justin

117 kommentarer
Vis kommentarer