Festival afbrudt efter to dødsfald

Festivalen Mutiny er blevet ramt af to tragiske hændelser

Craig David skulle have optrådt i dag, men nu er koncerten aflyst. Foto: All Over Press
Craig David skulle have optrådt i dag, men nu er koncerten aflyst. Foto: All Over Press

Arrangørerne af festivalen Mutiny har valgt at aflyse søndagens program, efter arrangementet lørdag blev ramt af to dødsfald. Det skriver den engelske avis The Guardian.

I dag skulle blandt andre Craig David og Sean Paul have optrådt på festivalen, der løber over to dage, men Portsmouth-arrangementet er total lukket og slukket. Selv festivalens hjemmeside er gået i sort.

Craig David har på Twitter kommenteret de tragiske dødsfald på denne måde:

Aflysningen af Mutinys sidste spilledag kommer efter, at en 18-årige kvinde og en mand på 20 år i nat døde på det nærliggende Queen Alexandra Hospital. I går var de begge - umiddelbart uafhængig af hinanden - blevet dårlige og kollapsede.

Det lokale politi ser de to dødsfald som separate hændelser, og der er ingen mistanke om, at der er sket noget krimielt. Aflysningen af søndagens musikprogram sker udelukkende som en sikkerhedsforanstaltning, melder arrangørerne.

- Sikkerheden for vores fantastiske kunder har altid været afgørende for os. For at sikre alles sikkerhed og i respekt for de afdøde har vi besluttet ikke at åbne i dag, lyder det.

Hvad de to unge mennesker døde af, vil blive nærmere undersøgt de kommende dage.

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere