Flere såret ved mindehøjtidelighed for rapper

Under en begivenhed til minde om Nipsey Hussle, der søndag blev skudt, er der udbrudt voldsom tumult

Mange har været på gaden for at mindes den dræbte rapper. Se de kaotiske scener gerningsstedet her. Video: NBC via Reuters

Flere personer er kommet til skade under tumult ved en mindehøjtidelighed for rapperen Nipsey Hussle, der søndag blev skudt og dræbt i Los Angeles.

Det oplyser brandvæsnet i Los Angeles til CNN tidligt tirsdag morgen dansk tid.

Mindst 50 brandfolk er ankommet til stedet, hvor mindehøjtideligheden bliver afholdt.

Det er uvist, hvor mange personer der er kommet til skade under tumulten. Tv-billeder fra mindehøjtideligheden viser, at menneskemængden flygter fra stedet i panik.

Blev trampet på
De fleste af de tilskadekomne skal være blevet såret som følge af panikken, hvor de er blevet trampet på af de øvrige deltagere.

Politiet i Los Angeles afviser på Twitter, at der skulle være blevet affyret skud ved mindehøjtideligheden.

Den amerikanske rapper Nipsey Hussle blev søndag skudt og dræbt i nærheden af en tøjbutik, som han ejede i Los Angeles.

To andre personer blev også såret i forbindelse med søndagens skyderi.

Det er på netop det sted, hvor Nipsey Hussle blev skudt, at mindehøjtideligheden tirsdag morgen dansk tid finder sted.

Politiet i Los Angeles opfordrer deltagerne til at følge myndighedernes anvisninger.

- Vi forstår, at lokalsamfundet sørger, og vi føler jeres tab. Vi beder alle om at følge betjentenes anvisninger og at fordele sig i området, skriver politiet på Twitter.

Se også: 33-årig rapstjerne dræbt af skud

Politiet i Los Angeles har netop skrevet på Twitter, at der nu er en mistænkt for drabet på Nipsey Hussle. Myndighederne har udsendt et billede af manden, som de mener står bag mordet på stjernerapperen.

33-årige Nipsey Hussle, hvis borgerlige navn var Ermias Davidson Asghedom, er blandt andet kendt som stifter af pladeselskabet All Money In.

Han var nomineret til prisen for Årets Bedste Rapalbum ved dette års Grammy-prisuddeling. Prisen gik dog til Cardi B.

Nipsey Hussle blev bare 33 år. Foto: Shutterstock
Nipsey Hussle blev bare 33 år. Foto: Shutterstock

38 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere