Følger trop: Vil også fjernes fra Spotify

Først fik Neil Young sin musik fjernet fra streamingtjenesten. Nu kræver Joni Mitchell det samme i solidaritet med sin kollega

Joni Michell kræver sin musik fjernet i solidaritet med Neil Young. Foto: Getty Images
Joni Michell kræver sin musik fjernet i solidaritet med Neil Young. Foto: Getty Images
Følg Musik
Følg INTL. MusikNYT

Tidligere på ugen fik Neil Young sit noget specielle ønske opfyldt.

Den 76-årige musiker krævede, at hans musik blev fjernet fra streamingtjenesten Spotify, og det blev den så.

Nu følger Joni Michell trop. Den 78-årige canadiske sangerinde vil have sine sange taget væk fra Spotify. Det skriver hun på sin hjemmeside.

- Jeg har besluttet mig for at fjerne min musik fra Spotify. Uansvarlige mennesker spreder løgne, der koster mennesker livet. Jeg står i solidaritet med Neil Young og de globale videnskabelige og medicinske samfund i dette spørgsmål, skriver hun.

Joni Michel har siden 1968 udgivet ikke mindre en 19 album. Det største er 'Blue' fra 1971. Hendes mest streamede nummer på Spotify er 'Big Yellow Taxi' fra albumet 'Ladies of the Canyon' fra 1970,

Vaccine-skeptiker
Neil Youngs krav om at hans sange skulle fjernes opstod, fordi han ikke vil sættes i forbindelse med vaccine-skeptikeren Joe Rogan.

Rogan er podcast-vært på samtaleprogrammet 'The Joe Rogan Experience', der anslås at have omkring 11 millioner lyttere pr. afsnit.

Joe Rogan, der også er MMA-kommentator og standupkomiker, har fået kritik for sit syn på corona og især vaccinen mod virussen. Blandt andet han har opfordret unge og sunde mennesker til ikke at lade sig vaccinere.

Spotify måtte vælge mellem musikeren og podcast-stjernen. Foto: Ritzau Scanpix
Spotify måtte vælge mellem musikeren og podcast-stjernen. Foto: Ritzau Scanpix

Med Neil Youngs øjne var der ikke plads til både ham og Rogan på tjenesten, og derfor måtte Spotify vælge.

Valget faldt på Joe Rogan, hvis programmer streamingtjenesten angiveligt har betalt 100 millioner dollars for at have rettigheden til.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Papes ambition at være både dyr og dårlig?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+