Forsanger i The Temptations er død

Dennis Edwards, der stod i front for storhittende The Temptations i 60'erne og 70'erne, blev 74

Legendariske The Temptations - med Dennis Edwards nummer to fra højre. Foto: AP
Legendariske The Temptations - med Dennis Edwards nummer to fra højre. Foto: AP

Sangeren Dennis Edwards, der var forsanger i herregruppen The Temptations fra 1968 til 1977 og igen flere gange i 1980'erne, er død. Det oplyser hans manager Toby Ludwig ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Edwards blev 74 år gammel. Han døde på et hospital i Chicago mellem torsdag nat og fredag morgen som følge af en sygdom, som ikke er blevet gjort kendt for offentligheden. Sangeren, der boede uden for byen St. Louis, ville være fyldt 75 lørdag.

The Temptations var en af flere grupper med det berømte og succesfulde selskab Motown i ryggen, der solgte millioner af plader i 1960'erne og 1970'erne.

Afløste David Ruffin
Edwards, der blev født i Alabama, afløste David Ruffin som forsanger i bandet i 1968.

Succesen var steget Ruffin til hovedet. Han insisterede på at køre til koncerter i sin egen limousine, og han havde angiveligt bedt om at få ændret gruppens navn til 'Ruffin and the Temptations'.

Se også: Hitsanger pludseligt død - blev kun 46 år

Se også: Amerikansk rapper død - 27 år

Se også: Popstjerne død: Nu eksploderer pladesalget

Derfor røg han ud, og Edwards trådte i front for gruppen, der efterfølgende udgav nogle af sine største hits som 'Papa Was a Rollin' Stone', som vandt to Grammy Awards, og 'I Can't Get Next To You', der strøg op som nummer et på popcharten i 1969.

Edwards forlod selv The Temptations cirka på samme tid, som gruppen forlod Motown for at skrive under på en pladekontrakt med Atlantic Records i 1977.

I 1980'erne sluttede Edwards sig flere gange til gruppen - dog kun for at forlade den igen ved flere lejligheder.

På det tidspunkt var gruppens succes også dalet væsentligt, og den nåede aldrig igen den status, som bragte den øverst på hitlisterne i 1960'erne og 1970'erne.

Edwards blev optaget i Rock and Roll Hall of Fame i 1989 som medlem af The Temptations.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Cave: 'Allways' (Drag City-album/Ude 19. oktober)
2.Tony Joe White: 'Bad Mouthin'' (Yep Roc-album/Ude 28. september)
3.Spiritualized: 'And Nothing Hurt' (Bella Union-album/Ude 7. september)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Communions: 'Upfront Trivial' (Heartdrop-single/Ude nu)
2.Elephant Micah: 'Generica' (Western Vinyl-album/Ude nu)
3.Dorian Concept: 'The Nature of Imitation' (Brainfeeder-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen